Dansk app eksploderer på internettet

Foto: Facebook.
Udgivet Opdateret

Hvor gammel ser du egentligt ud? Ældre eller yngre end din egen alder?

App’en How old do I look” er på kun fem dage blevet downloadet 2,4 millioner gange og topper downloadlister i både USA og Kina. App’en er udviklet af det danske firma Copenhagen Creators, og det danske firma kan næsten ikke følge med efterspørgslen. På de sociale medier eksploderer app’en popularitet.

»Det føltes som et cyberangreb. Vi havde kapacitet til at besvare 300 svar per sekund. Men det var ikke nok længere, så vi arbejdede dag og nat for at forøge vores kapacitet,« siger chefprogrammør for Copenhagen Creators, Kristian Mortensen.

Google sørgede for voldsom eksplosion i downloads

Baggrunden for den voldsomme eksplosion i downloads står søgemaskinegiganten Google bag. Google lavede en tilsvarende service på en konference torsdag, og opmærksomheden fra Google fik altså folk til at downloade den danske app med samme funktion.

App’en fra Copenhagen Creators har ligget i ni måneder på både Google og Apples downloadbutikker, uden at salget for alvor kom i gang. Men efter Googles indirekte reklamefremstød var appen fra de københavnske iværksættere allerede lørdag nummer et på download-listen i lande som Indonesien, Hong Kong, Canada og Kroatien.

Millioner elsker dansk app

Onsdag måtte Copenhagen Creators formentlig nive sig selv kraftigt i armen, for sov man, eller var man vågen; App’en lå nummer et på listen over mest downloadede applikationer i Kina. Direktør Leif Kvalvik er overrasket over den pludselige succes, men han mener, app’en hele tiden havde muligheden for at blive populær.

»Vi vidste, at den her app havde potentiale. I modsætning til de fleste andre apps, fortsatte den med at præstere et relativt beskedent antal downloads. Men salget var konstant, så vi havde allerede besluttet at lave forbedringer, da det her skete. Nu skal vi helt klart fortsætte på det spor, siger direktør Leif Kvalvik.

App’en har også opnået stor popularitet på sociale medier. En tilhænger af fodboldklubben Arsenal FC brugte app’en til at sende en stikpille afsted mod rivalen Chelseas status som nyrig fodboldklub og ejeren Roman Abramovich. Over 1.000 mennesker har delt hans spøg på Twitter torsdag formiddag.

App’en er gratis og kan hentes i både Google Play og Apples App-store, og indtil videre har 2,5 millioner mennesker villet vide: How old do I look?

Powered by Labrador CMS