Kan du huske det? Her kommer de kongelige fra
Det er efterhånden tradition i de royale familier at søge mod udlandet, når der skal findes en kone eller mand - i hvert fald i det danske kongehus.
Der var en tid I gamle dage, hvor unge royale nærmest fungerede som en storpolitisk handelsvare – en ung prinsesse kunne giftes bort, hvilket ville styrke en alliance med en stormagt, mens en ung prins kunne styrke alliancen med en anden.
Gennem historien er det således veldokumenteret, hvordan zarer, kejsere og konger og dronninger udvekslede breve med hinanden – i håb om at stoppe de forfærdelige blodsudgydelser der skete ved 1. verdenskrig. Fætre og kusiner, svigerbrødre og svigermødre.
I dag forholder det sig dog ganske anderledes, når det kommer til at vælge sin udkårne. Der er nemlig ikke de samme storpolitiske beslutninger at forholde sig til, men alligevel sker det ganske ofte, at de royale alligevel vælger at gifte sig med en udlænding.
Det skyldes nok blandt andet den specielle position, de indtager i deres hjemland. Med al den opmærksomhed og virak, der er når enlige kongelige bevæger sig ud i natten i hjemlandene finder mange det knapt så naturligt at flette fingre foran kameraerne indenlands.
Af de store, europæiske monarkier er der dog ét, der endnu ikke har budt en ægtefælle af samme nationalitet ind i moderne tid – og det er det danske.
Hvorfor det forholder sig sådan, har kongehusekspert Lars Hovbakke tidligere givet sit bud på til BT:
– Det, at det danske kongehus håndhæver reglen om udenlandske ægtefæller, er en af mange årsager til, at vi har det kongehus, som er mest populært blandt dets egen befolkning i Europa. I Danmark sørger kongehuset for at få frisk blod udefra. Jo længere væk, desto bedre,« siger Lars Hovbakke.
I galleriet øverst kan du se, hvordan de europæiske kongehuse har ‘importeret’ prinser og prinsesser fra nær og fjern.
