Den store bagedyst: Sådan bliver semifinalen

Det er blevet tid til semifinalen for de resterende fire deltagere.

Udgivet Opdateret

Lørdag kastes de fire amatørbagere ud i semifinalens svære udfordringer.

Det kræver, erfaringen fra de tidligere udfordringer, det kølige overblik og kreativiteten skal holdes i skak. Semifinalen byder blandt andet på en helt særlig udfordring, som de to dommere står bag.

Det fremgår af programomtalen.

Kunstværker i kageform

Der er ingen tvivl om, at deltagerne i Den store bagedyst sommetider kreerer noget, hvis udseende ville passe til ramme og glas.

I semifinalen er det faktisk inspiration fra store kunstnere som van Gogh og Leonardo da Vinci, der danner rammen om mesterværksudfordringen, som får de fire amatørbagere til at findes deres mest kunstneriske side frem.

Yderligere skal semifinalisterne testes i skulpturelle portionskager.

Men på menuen er også den hemmelige udfordring, som dommerne Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen har stået bag.

De har sammen skabt en helt særlig kage, der er en spiselig udgave af et dansk kunstmuseum. Men kan de fire semifinalister gøre dommerne kunsten efter?

Se med lørdag klokken 20.00, når Den store bagedyst sendes på DR.

Dej-fadæse sendte Max ud

Med snuden rettet mod mållinjen, der kunne have givet Max Hoffmann-Dose Preisler adgang til semifinalen, tabte han kapløbet.

Det gik helt galt for ham, da deltagerne blev udfordret i butterdejens mange lag. Han satsede alt, fordi semifinalen var i sigte, men endte med 768 lag, hvor de andre deltageres var på kun 27.

– Jeg havde fornemmelsen af at gå ud af døren efter en matematikeksamen med et helt andet svar end de andre.

– Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Om det var min opskrift, ovnen eller temperaturen i teltet. Jeg ender med at bage dem dobbelt så lang tid end planlagt, og de var stadig ikke helt sprøde, sagde han efter lørdagens program.

– Jeg kommer så langt bagud i den første udfordring, at jeg ikke kan nå at indhente det i de to næste, tilføjer han.

Udover problemer med butterdejen, så har han vist sig at være rigtig ferm ud i bagekunsten. Han blev i denne sæson den første mesterbager, ligesom at dommerduoen har givet udtryk for, at de var meget imponeret over hans chokoladefærdigheder.

På trods af det nåede Max Hoffmann-Dose Preisler ikke helt til finalen.

Powered by Labrador CMS