Derfor står valget mellem to semi-oldinge

Ingen af de bedst kvalificerede mænd og kvinder i USA kunne drømme om at tage jobbet som præsident. Derfor må amerikanerne nu vælge mellem to gamle mænd, der i værste fald risikerer at dø af alderdom midt i deres periode som præsident

Udgivet Opdateret

KOMMENTAR AF DOUGLAS PRICER, korrespondent i USA for Newsbreak.dk

Om få dage udløses spændingen:

Hvem bliver USA’s kommende præsident?

Dribler Joe Biden ind i Det Hvide Hus, alt imens hans aldrende krop falder fra hinanden?

Eller skal vi have fire år mere med regulær Twitter-galskab, Fake News og Shit Storme fra Trump?

Begge kandidater er semi-oldinge – den ene er ikke orienteret i tid og sted. Den anden er en ældre, selvoptaget milliardær fra Queens.

Der er ligefrem fare for, at vinderen dratter død om af alderdom, under opholdet i Det Hvide Hus.

Hvor er de kvalificerede

Så er det man stiller spørgsmålet?

Kan USA med 330 millioner borgere vitterlig ikke stille et bedre hold af præsidentkandidater?

En af disse to ældre herrer, Joe Biden, 77 år, og Donald Trump, 74 år, ender i Det Hvide Hus. Men kommer vedkommende også ud i live? Foto: Scanpix.
En af disse to ældre herrer, Joe Biden, 77 år, og Donald Trump, 74 år, ender i Det Hvide Hus. Men kommer vedkommende også ud i live? Foto: Scanpix.

Naturligvis, for der er masser af succesfulde, midaldrende mænd og kvinder, der er højt kvalificerede til jobbet. De driver store virksomheder, har en imponerende karriere, bor sammen med en sød ægtefælle og har nogle dejlige børn.

Egentlig vil de gerne betale noget tilbage til deres land. Men ingen af dem stiller op.

De vil nemlig overhovedet ikke have jobbet som præsident!

Der skal betales tilbage

Det koster omkring seks milliarder kroner at få en præsident valgt. Herefter er du fuldstændig i lommen på de firmaer og rigmænd, som har støttet kandidaten. Og støtterne vil senere have noget igen for deres penge!

Umiddelbart burde det være meget prestigefyldt at være præsident og bo i Det Hvide Hus. Men ingen af de succesfulde mænd og kvinder, som for alvor har kvalifikationerne, ønsker jobbet og alt det, der følger med. Foto: Scanpix.
Umiddelbart burde det være meget prestigefyldt at være præsident og bo i Det Hvide Hus. Men ingen af de succesfulde mænd og kvinder, som for alvor har kvalifikationerne, ønsker jobbet og alt det, der følger med. Foto: Scanpix.

Når du som politiker gennem primærvalgene, så vil du blive gransket i hoved og røv af pressen. Hele dit liv vil blive blotlagt. Kyssede du en gymnasie-veninde på bagsædet af din fars bil, så er du en sexgalning. Hvis pigen nød det, så var hun med statsgaranti en billig luder.

Drak du dig fuld med kammeraterne på universitet, så er du en doven spradebasse med alkoholiske tendenser.

Spredte ben for at nå til tops

Kamala Harris var som ung kæreste med en ældre, sort politiker. Nu beskyldes hun for at være en nem kvinde, som spredte ben på lagnerne for at nå til tops.

Hvis du ikke vinder valget, vil du for evigt være stemplet som en taber. Det kommer til at stå i nekrologen som det vigtigste i dit liv.

Kamala Harris beskyldes for at være en nem kvinde, som spredte ben for at nå til tops. Foto: Scanpix.
Kamala Harris beskyldes for at være en nem kvinde, som spredte ben for at nå til tops. Foto: Scanpix.

Hvis du vinder og bliver præsident, så taber du alligevel.

For nu skal du til at betale alle de firmaer og pengemænd, der støttede dig økonomisk, tilbage. Det bliver en slimet proces, som vil berøve dig den sidste rest af personlig integritet. Du ender med at drukne moralsk i sumpen af korruption i Washington D.C.

Halvdelen vil foragte dig

Når døden omsider er indtruffet, vil halvdelen af borgerne i dette land pr. definition foragte dig. Lad mig bare nævne Ronald Reagan.

Og som om det ikke er nok: Dine børn og børnebørn vil blive brændemærket af dit eftermæle.

Lige så længe de lever, vil de være efterkommere af enten ham, der tabte eller ham, der blev præsident.

Naive fjolser

Hvem ved sine fulde fem vil frivilligt stille op til den omgang?

Det vil kun naive fjolser og andenrangs håndlangere.

Det er derfor, at amerikanerne nu skal vælge mellem en ældre levebrødspolitiker, som i 47 år har haft snablen nede i de offentlige kasser og en egoistisk, ufølsom og stenrig agnostiker, der fuldstændig blæser på, hvad folk mener om ham.

Kønt bliver det aldrig…

Douglas Pricer er forfatter til en lang række bøger om amerikanerne og USA. Han bor i Californien, og er nu korrespondent og kommentator for Newsbreak.dk. Privatfoto.
Douglas Pricer er forfatter til en lang række bøger om amerikanerne og USA. Han bor i Californien, og er nu korrespondent og kommentator for Newsbreak.dk. Privatfoto.
Powered by Labrador CMS