Dette farlig stof er overalt i din dagligdag

Flourstoffer bliver brugt som vand- og fedtavisende middel i bunker af produkter. Det kan være problematisk for både helbred og miljø.

Udgivet Opdateret

Flourstoffer har mange betegnelser: PFC, PFAS, perfluorerede stoffer, fluorcarbon og så videre, for blot at nævne nogle af dem. Og for dem alle gælder, at de tilhører en stor gruppe af kemiske stoffer med vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. De bliver derfor brugt i masser af hverdagsprodukter. Blandt andet sko, tøj, plejeprodukter og såmænd også mademballage. 

I galleriet over artiklen kan man se en lang række at de produkter, du skal være opmærksom på kan indeholde problematiske flourstoffer.

Men fluorstoffer kan have negative konsekvenser for både sundheden og for miljøet. De er både svære at nedbryde og kan desuden ophobe sig i såvel mennesker som i naturen. Det skriver Forbrugerrådet Tænk.

Ifølge forskerne har stort set alle mennesker flourstoffer i kroppen. Også nyfødte da stofferne overføres fra mor til barn under graviditeten.

Blandt de negative konsekvenser er øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser.

Kontakten med fluorstoffer afhænger både af hvilket stof, der er tale om, og i hvilket produkt, det er brugt. Er der for eksempel tale om impræneringsspray, er der fare for at indånde stofferne. Til gengæld afgiver gryder og pander med teflon typisk ikke fluor.

Forskere anslår, at fødevarer er den største kilde til fluorstoffer. De findes for blandt andet i kød, mælkeprodukter og fisk.

Også støv i vores indeklima indeholder fluorstoffer, der er frigivet fra produkter. Det betyder, at når man indånder fine støvpartikler i hjemmet, bliver man udsat for fluorstoffer.

Powered by Labrador CMS