Skip to main content

Din medicin risikerer at blive ubrugelig: Læger svarer resistente sygdomme igen

Man skal ikke spøge med antibiotikaresistens, der kan gøre vigtig medicin ubrugelig i fremtiden. Læger kan dog gøre deres sammen med patienterne.

Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, mens andre forhindrer bakterierne i at vokse. Arkivfoto. KLIK VIDERE OG SE HVORFOR VI IKKE MÅ FÅ FOR MEGET ANTIBIOTIKA.
Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, mens andre forhindrer bakterierne i at vokse. Arkivfoto. KLIK VIDERE OG SE HVORFOR VI IKKE MÅ FÅ FOR MEGET ANTIBIOTIKA.
De antibiotika, vi får, skal slå de bakterier ihjel, man er blevet syg af, men mennesker har mange bakterier på sig.
For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af antibiotika.
Nogle af disse udvikler resistens. Det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Derfor kan man ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som før. Arkivfoto.
De antibiotika, vi får, skal slå de bakterier ihjel, man er blevet syg af, men mennesker har mange bakterier på sig. For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af antibiotika. Nogle af disse udvikler resistens. Det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Derfor kan man ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som før. Arkivfoto.
Hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for behandlingsmuligheder, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned. Arkivfoto.
Hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for behandlingsmuligheder, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned. Arkivfoto.
Man bør ikke få antibiotika, hvis man har en virus. Det har ingen effekt. Man bør heller ikke få antibiotika, hvis man har en mild infektion i halsen, bihuler eller mellemøret – heller ikke selv om infektionen skyldes bakterier. Brug af antibiotika i de tilfælde forkorter kun sygdommen et halvt til et helt døgn. ARkivfoto.
Man bør ikke få antibiotika, hvis man har en virus. Det har ingen effekt. Man bør heller ikke få antibiotika, hvis man har en mild infektion i halsen, bihuler eller mellemøret – heller ikke selv om infektionen skyldes bakterier. Brug af antibiotika i de tilfælde forkorter kun sygdommen et halvt til et helt døgn. ARkivfoto.
Man skal kun have antibiotika, hvis man har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis man har lungebetændelse, nyrebækkenbetændelse eller meningitis, skal man sandsynligvis have antibiotika. Arkivfoto.
Man skal kun have antibiotika, hvis man har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis man har lungebetændelse, nyrebækkenbetændelse eller meningitis, skal man sandsynligvis have antibiotika. Arkivfoto.

Færre patienter fik udskrevet antibiotika i 2016 end i 2007, hvilket er godt for de, der frygter en fremtid, hvor antibiotikaresistens spiller en større rolle end i dag.

Danmap-rapporten for 2016 fra DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut viser, at 17% færre patienter fik udskrevet antibiotika i 2016 end i 2007. Det betyder ikke, at der bliver brugt mindre antibiotika, men det er alligevel et godt skridt på vejen mod at sikre, at antibiotikaresistens ikke vinder mere indpas i fremtiden.

Det, at der bliver skrevet væsentligt færre recepter ud nu, end for 10 år siden, taler for, at vi som samfund er ved at forstå, at ikke alt skal løses med antibiotika.

– Man ved, at der er en hel del patienter, som får antibiotika, uden at der er grund til det. Det er en tradition, som er opstået, fordi man ikke troede, at antibiotika var forbundet med nogle problemer, siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge på Statens Serum Institut, til Ritzau.

Antibiotikaresistens må nødigt blive fremtiden

Du kan læse mere om antibiotikaresistens i galleriet til denne artikel, men grundlæggende er det, ifølge eksperterne, vigtigt at skrue ned på vores forbrug af antibiotika. Ellers venter en fremtid med antibiotikaresistens.

Flere og flere sygdomme udvikler resistens over for behandlingsmuligheder, hvilket i værste fald kan betyde, at helt banale sygdomme bliver sværere at helbrede, end de burde være. Verdenssundhedsorganisationen WHO har da også gjort det klart, at netop den risiko er blandt de største trusler mod verdens sundhed.

– I Danmark er der nok ikke så mange, som får unødig antibiotika. Men der vil altid være en gråzone, hvor man er usikker, og hvor man behandler for en sikkerheds skyld, siger Ute Wolff Sönksen til Ritzau.

Han fortæller om situationer, hvor patienter modtager antibiotika i situationer, hvor en anden løsning havde givet langt bedre mening.

– Der er eksempelvis en hel del kvinder, som får antibiotika mod urinvejsinfektion. Hvis man ventede lidt, ville den infektion måske klinge af helt af sig selv, siger Ute Wolff Sönksen til Ritzau.

Dyr får også mindre

Antibiotika gives til både mennesker og dyr, men i Danmark er det de praktiserende læger, speciallægerne og tandlægerne i primærsektoren, der udskriver langt det meste antibiotika. Primærsektoren omfatter netop de nævnte læger.

Mens der udskrives færre recepter på antibiotika til mennesker, bliver der også givet mindre til dyr. I 2016 blev der brugt fem procent mindre antibiotika til danske dyr end året før, målt i kilo. Forbruget er faldet til både svin, kvæg, fjerkræ og fisk.

Del din kommentar