Disse kommuner er under bekymringsgrænsen

Over en fjerdedel af landets kommuner har færre end 20 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge

Hver fjerde kommune er under myndighedernes bekymringsgrænse.(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Udgivet Opdateret

Mere end hver fjerde kommune har så få smittetilfælde, at de er under sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse.

Grænsen er på 20 smittede om ugen per 100.000 indbyggere, og 25 ud af de 98 kommuner er under det niveau.

Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Blandt kommuner med så lav smitte er byer som Aarhus, Esbjerg og Viborg.

På tre af de danske øer har der slet ikke været nogen smittetilfælde den seneste uge. Det gælder Læsø, Samsø og Fanø.

Også Bornholm, Langeland og Ærø er under myndighedernes grænse, men har dog haft enkelte smittetilfælde den seneste uge.

Højest smittetryk i Ishøj Kommune

Der er omvendt højest smittetryk i Ishøj Kommune, hvor der den seneste uge har været 253,7 smittede per 100.000 indbyggere.

Herefter følger Kolding med 190,3 smittede. Kolding Kommune har blandt andet været ramt af et større smitteudbrud på en skole.

Derudover ligger en række kommuner i københavnsområdet også i toppen. det gælder Greve, Brøndby, Vallensbæk, Herlev og Høje-Taastrup.

Men der er ikke nogen klar geografisk forskel mellem områder med meget smitte.

25 kommuner er under bekymringsgrænsen

Der er stor forskel på, hvordan coronasmitten fordeler sig i landets kommuner.

Ishøj, der har 253,7 smittede per 100.000 indbyggere topper listen, mens Kolding følger efter med 190,3.

I en række kommuner ser det helt anderledes ud, og 25 kommuner er under sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse på 20 smittede per 100.000 indbygger. Se listen her:

Rebild: 19,9 smittede per 100.000 indbyggere (6 tilfælde i absolutte tal).

Morsø: 19,8 (4).

Aarhus: 19,2 (67).

Mariagerfjord: 19,2 (8).

Skive: 17,5 (8).

Ærø: 16,8 (1).

Esbjerg: 16,5 (19).

Guldborgsund: 16,5 (10).

Syddjurs: 16,3 (7)

Odsherred: 15,2 (5).

Viborg: 14,5 (14).

Kalundborg: 14,5 (7).

Lolland: 12,2 (5).

Hjørring: 10,9 (7).

Ringkøbing-Skjern: 10,6 (6).

Struer: 9,5 (2).

Odder: 8,8 (2).

Vordingborg: 8,8 (4).

Langeland: 8 (1).

Billund: 7,5 (2)

Halsnæs: 6,4 (2).

Bornholm: 5,1 (2).

Fanø: 0 (0).

Samsø: 0 (0).

Læsø: 0 (0).

Kilde: Statens Serum Institut.

For eksempel er Nyborg, Vesthimmerlands og Horsens også i top ti over kommuner med mest smitte.

Powered by Labrador CMS