Dit danske pas er et af de mest magtfulde i verden

En analyse fra februar viser blandt andet, at verden er særdeles åben for dig, hvis du har et dansk pas.

Udgivet Opdateret

Det danske pas er et af verdens mest magtfulde, når det kommer til at skulle rejse visumfri rundt i verden. Højst overraskende er det faktisk i top fem, skriver TV2 på baggrund af det såkaldte Henley pas-indeks.

Folkene bag tager udgangspunkt i alle verdens pas og forsøger på den led at finde frem til, hvor åben verden egentlig er. Den nyeste liste er udgivet i februar, og faktisk er det danske pas kravlet ned ad listen til en fjerdeplads.

Årsagen er dog, at Japan har opnået visumfri adgang til Myanmar og dermed sendt Singapore ned på en andenplads fra den førsteplads, de to lande tidligere delte. Du kan se top-5 listen i galleriet over artiklen her.

Sådan kan du rejse hele verden rundt

Det danske pas giver ikke visumfri adgang til 38 lande, og det er faktisk færre end tidligere. Det danske pas giver per februar 2018 visumfri adgang til hele 187 lande, mens det tidligere var 177 lande.

I alt skal du – ifølge Henley – have mindst 14 forskellige pas for at være helt sikker på at kunne besøge samtlige verdens lande uden visum. Har du pas til følgende lande, kan du altså klare dig som globetrotter:

Aserbajdsjan
Republikken Congo
Maldiverne
Singapore
Syrien
Tyrkiet
Turkmenistan
Uganda
USA
Vanuatu
Afghanistan
Mali
Angola
Nordkorea

Powered by Labrador CMS