DMI: Pas på i naturen

Det har efterhånden været varmt i et stykke tid, og derfor skal man passer særligt godt på, siger vagtchef på DMI

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Det dejlige varme vejr fortsætter onsdag, og der er endda mulighed for, at vi kan få en sommerdag på torsdag, forsikrer vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, Martin Lindberg overfor Newsbreak.dk. 

- Det bliver en anelse varmere med 24 grader, og 25 er heller ikke umuligt, og så bliver vinden svag de fleste steder.

Men det er ikke uden risici, fortæller vagtchefen til Newsbreak.dk.

- Der er brandfarerisiko på Sjælland og Lolland-Falster. Det heller tørrer op nu. Så tænk dig godt om, og lad være med at grille i naturen. 

Og selvom det gode vejr generelt fortsætter, så bliver resten af ugen lidt skiftende. 

- Der kommer lidt flere skyer fredag og lørdag bliver lidt køligere og blæsende. Men søndag bliver det godt vejr igen, siger Martin Lindberg fra DMI.

Powered by Labrador CMS