Dronning afliver vandrehistorie

Dronningen deltog lørdag i den officielle fejring omkring Christiansfeld’s undnævnelse som Verdensarv. Foto: Claus Fisker/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Dronning Margrethe festede lørdag eftermiddag sammen med Christiansfeld, der blev fejret for optagelse på Unescos Verdensarvsliste.

Lørdag eftermiddag besøgte Dronning Margrethe Christiansfeld i forbindelse med fejringen af, at byen er kommet på Unescos Verdensarvsliste.

Først deltog dronningen i en andagt i Brødremenighedskirken. Her var der også taler af blandt andet borgmester Jørn Pedersen og Bertel Haarder.

Dronning aflivede vandrehistorie

Herefter blev en mindeplade afsløret på Kirkepladsen. Først tog borgmester Jørn Pedersen ordet og fortalte, at motivet på klædet, der dækkede mindepladen var en kopi af en akvarel, som Dronning Margrethe som 14-årig havde malet. Akvarellen hænger hos Brødremenighedshotellet.

Det fik smilet frem hos Dronning Margrethe, der samtidigt rystede på hovedet. Hun kunne nemlig afvise, at hun aldrig har malet Christiansfeld. Det blev der grinet af og borgmester Jørn Pedersen kunne dermed konstatere, at det var en vandrehistorie – og den nu var aflivet.

Herefter trådte Dronning Margrethe til og hev klædet af og fik afsløret mindepladen.

Dronning Margrethe besøgte også præsteboligen og besøget sluttede i Søstrehuset med sønderjysk kaffebord.

Christiansfeld fester videre

Christiansfeld fester videre, når Dronning Margrethe har forladt festen. Det sker blandt andet med en koncert med Stig Rossen og de resterende medlemmer af Bamses Venner, som synger Bamses hits.

Se billeder fra dronningens besøg i Christiansfeld øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS