Dronningen har mistet kært familiemedlem

Dronning Elizabets grankusine, Lady Mary Colman, er død. Hun blev 88 år gammel.

Det var med stor sorg, at dronning Elizabeth lørdag modtog den sørgelige besked, at et kært familiemedlem, Lady Mary Colman, er gået bort. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Hannah McKay
Det var med stor sorg, at dronning Elizabeth lørdag modtog den sørgelige besked, at et kært familiemedlem, Lady Mary Colman, er gået bort. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Hannah McKay
Udgivet Opdateret

Det var med stor bedrøvelse britiske dronning Elizabeth lørdag den 2. januar modtog den triste besked, at et af hendes afholdte familiemedlemmer, Lady Mary Colman, den samme dag var gået bort. Lady Mary Colman, der var hofdame for prinsesse Alexandra, sov stille ind i sit hjem i Norfolk 88 år gammel.

Lady Mary Colman blev født i 1932 som datter af Kaptajn Michael Bowes Lyon, den 17. jarl af Strathmore og Kinghorne, og Elizabeth Margaret Cator. Hun var dermed grandkusine til dronningen.

I 1951, i en alder af 19 år, blev hun gift med Sir Timothy Colman, en britisk forretningsmand, der bedst er kendt som værende en del af Colman Mustard senneps-imperiet.

De var et afholdt par, der havde et tæt forhold til den øvrige kongefamilie og var gennem årene hyppige gæster hos dronningen på både Sandringham og Balmoral.

Lady Mary Colman efterlader sig sin mand, Sir Timothy Colman, og deres tre døtre Sarah, Sabrina og Emma samt sønnerne James og Matthew. Desuden ti børnebørn og 16 oldebørn.

Begravelsen vil finde sted i privat regi og der vil senere blive afholdt en mindehøjtidelighed.

Powered by Labrador CMS