Dronningens gravplads er snart færdig

Nu er de sidste dele af dronningens sarkofag kommet til Roskilde.

Udgivet Opdateret

Dronningens sarkofag er ved at nærme sig sin afslutning.

Blot en uge før regentens fødselsdag lader det nu til, at dronningens sarkofag er ved at nå sin afslutning.

Det oplyser administrationsleder ved Roskilde Domsogn Lars Bang Petersen til BT.

For 15 år siden begyndte arbejdet og planlægningen af sarkofagen mellem dronning Margrethe og kunstneren Bjørn Nørgaard.

Ifølge BT er de sidste dele af glas-sarkofagen nu kommet fra glasstøberiet Lhotsky Studio i Tjekkiet til Roskilde Domkirke.

Dronningens sarkofag i glas og bronze

Til BT har Lars Bang Petersen fortalt, at de sidste dele, der bestod af de tunge glaspartier og den støbning, der skal være øverst på sarkofagen, blev leveret onsdag og torsdag i sidste uge.

“Den unikke last gemt i store trækasser blev transporteret med lastbil til Danmarks verdenskendte katedral, hvorefter den med kran blev løftet ind i kirken”, skriver avisen.

Administrationslederen vil ikke sætte en præcis dato på for, hvornår dronningens sarkofag er endelige færdig.

Fra to til en

Dronningens sarkofag, for det må den retteligt kaldes nu, var egentlig tiltænkt som sidste hvilested for både hende og Prins Henrik, men prinsen ændrede sine planer.

“Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket”, udtalte Lene Balleby, Kongehusets kommunikationschef tidligere udtalt til BT.

Powered by Labrador CMS