Eddy går glad i skumbad

Eddys ejer har fanget ham i en hyggestund, hvor han boltrer sig lystigt i havskummen. Se videoen af skum-hunden ovenfor.

Udgivet Opdateret

Gå glad i skumbad. Det gør hunden Eddy i hvert fald i videoen ovenfor, selv om han faktisk har tabt sin medbragte bold et sted i skummet.

Ved Seaton Points kystlinje ved Northumberland i Nordsøen, England, filmede Eddys ejer, Jane Hardy, sin hunds skumbad, da de stødte på det fascinerende naturfænomen.

Og hvis der er noget, som kan give smil på læben i en kold coronatid, så er det da en lille hund, som boltrer sig lystigt i havskummet.

Sådan opstår skum

Det kunne godt ligne skum fra en brandslange, men det er faktisk havet selv, der har skabt de massive mængder skum.

Sø- eller havskum bliver dannet ved, at luftbobler fra blæsten blandes med havvand. Skummet består af tusindvis af små luftbobler, som holdes sammen af protein- og fedtmolekyler, der stammer fra dyr og mennesker.

At havskummet er blændende hvidt skyldes sollyset. Når det hvide sollys rammer boblerne, så kastes lyset tilbage og får skummet til at se hvidt ud.

Eddy nyder sit skumbad. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Eddy nyder sit skumbad. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Powered by Labrador CMS