Efterlysning: Har du set Jane?

Østjyllands Politi efterlyser en 57-årig kvinde

Udgivet Opdateret

Østjyllands Politi efterlyser den 57-årige Jane Møller, som har været forsvundet siden torsdag aften.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Jane blev sidst set torsdag, hvor hun cyklede hjemad efter et besøg hos sin kæreste i Aarhus.

Politiet efterlyser 57-årige Jane. Foto: Politi.
Politiet efterlyser 57-årige Jane. Foto: Politi.

Hun beskrives som 57 år, cirka 175 centimeter høj, slank, med langt gråligt hår, der går ned til skulderen samt et lille modermærke på venstre kind.

Hun bærer ofte briller og øreringe, der hænger og er formentlig iklædt et strikpandebånd, en knælang, marineblå jakke, mørkeblå cowboybukser og brune skindstøvletter/vandresko.

Har man set Jane, så kontakt Østjyllands Politi via tlf. 114.

Powered by Labrador CMS