Ekspert: Roundups kræftrisiko er ikke dokumenteret
Haveejere behøver ikke kassere den indkøbte Roundup til sommerens rituelle kamp mod mælkebøtter og skvalderkål.
Et ekspertpanel under FNs Verdenssundhedsorganisation (WHO) har ganske vist klassificeret Roundup og den virksomme del af sprøjtemidlet, glyfosat, som »sandsynligvis kræftfremkaldende«.
Men organisationen har ikke dokumenteret deres påstand, lyder det fra professor Nina Cedergreen fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
»Jeg har ikke set nogen studier, der kan dokumentere en sammenhæng mellem kræft og glyfosat. Vi ved ikke, hvad det er for data, som WHO baserer deres vurdering på, for det offentliggøres først om et halvt år,« siger Nina Cedergreen.
Professoren mener, at det skaber en unødig bekymring, når FN-organisationen melder ud, at brugen af Roundup kan være forbundet med en risiko for kræft.
I Danmark er det hovedsagligt landmænd, der bruger Roundup på markerne, fordi det tvangsmodner kornet og gør høsten mere ensartet. Men også haveejere er glade for sprøjtemidlet. I 2013 blev der ifølge Politiken brugt 1,4 millioner kilo glyfosat.
Glyfosat har været på markedet i 30 år, og det er et af de stoffer, vi ved allermest om, forklarer Nina Cedergreen.
»Før det overhovedet kommer på markedet, skal der udføres to års livscyklustest på rotter og mus, hvor man kigger på kræft og hormonforstyrrelser, hvis stoffet indtages hver dag hele livet. Og der er der ikke fundet nogen problemer. Og i USA, hvor man fodrer husdyr med afgrøder, der kan indeholde rester af glyfosat, har man heller ikke set en overhyppighed af kræft,« siger Nina Cedergreen.
Hun formoder, at WHOs vurdering er baseret på amerikanske studier, der viser, at personer, som gennem mange år har håndteret sprøjtemidlet glyfosat, har en overhyppighed af kræfttilfælde. Men det er ifølge den danske ekspert ikke det samme som at konkludere, at det er glyfosat, der er årsag til kræft.
»Det er lidt et spørgsmål om hønen eller ægget – hvad kommer først. Det kan også være, at de personer har haft en specifik levevis, der gør, at de har en overhyppighed af kræft,« siger Nina Cedergreen.
Hos Kræftens Bekæmpelse mener seniorforsker Johnni Hansen, at vurderingen fra WHO giver anledning til at overveje at forbyde Roundup. Bekymringen deles af Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding (Ø), der kræver et forbud mod sprøjtemidlet.
Men det afviser miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
»Vi skal have det faglige og det juridiske grundlag på plads, før vi griber til et forbud. Hidtil har vi undersøgt glyfosat meget grundigt og ikke fundet risiko for hverken miljø eller sundhed. Så jeg synes, det er lidt en automatreaktion, vi ser fra Enhedslisten,« siger hun.
Miljøministeren sætter sin lid til, at en eventuel kræftrisiko vil blive be- eller afkræftet, når EU senere på året skal revurderes af EUs fødevaresikkerhedsagentur.
Hos Monsanto, der står bag det omstridte sprøjtemiddel, afviser man kategorisk WHOs vurdering. Monsantos teknologichef, Dr. Robb Fraley, kalder de nye oplysninger for »junk science« – »fupvidenskab«.
»Denne konklusion hænger ikke sammen med årtiers omfattende sikkerhedsvurderinger foretaget af myndighederne, som har konkluderet, at brug af glyfosat er uden risiko for menneskers sundhed,« hedder det i en udtalelse på Monsantos hjemmeside.
