Er din hund i fare uden du ved det?

Hundeejere er klar til at gå langt for, at menneskets bedste ven ikke lider overlast. Alligevel er det ikke alle, der ved, hvordan du yder førstehjælp på en hund, der er kommet til skade. Det udsætter hunden for unødig fare.

Ved du, hvordan du skal reagere, hvis din hund kommer til skade? Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Der bor mange glade hunde i Danmark med lige så glade ejere. Det betyder desværre ikke, at hunden ikke risikerer at komme noget alvorligt til en dag, og sker det, er det desværre langt fra alle danske hundeejere, der ved, hvordan de skal reagere. Det skriver Agira Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

Mogens Brix er ansat som dyrlæge for Agira Dyreforsikring, og han fortæller, at det er meget, meget vigtigt, at du som hundeejer ved, hvordan du skal reagere, hvis din hund kommer alvorligt til skade.

Det er normalt, at ejeren går i chok, hvis hunden kommer til skade, det være sig i en ulykke eller et slagsmål med en anden hund. Men det er vigtigt, at du som hundeejer holder dig i ro. Ved du, hvad du skal gøre, kan det også være, du ikke går i chok.

– Begynd med at vurdere omstændighederne. Situationen skal først og fremmest være sikker for dig som menneske. I trafikken fx kan man selv komme til skade, eller man kan udsætte den tilskadekomne hund for yderligere farer, hvis man ikke er rolig, siger Mogens Brix i pressemeddelelsen.

Når der er ro på, kan du gå igang med at finde hjælp. Kontakt en dyreklinik om muligt, så de er klar til at tage imod hunden, og gå så igang med at studere dyrets tilstand.

Det gør du via noget, der hedder ABC-metoden, hvor du kigger efter luftveje, vejrtrækning og blodcirkulation.

Du skal sikre hundens luftveje, fjerne fremmedlegmer og få hundens tunge ud. Herefter skal du undersøge vejrtrækningen.

Her skal du give hunden hjertemassage. Grafik: Agira Dyreforsikring.
Her skal du give hunden hjertemassage. Grafik: Agira Dyreforsikring.

“Luk hundens mund, og hold kæben lukket, så luft ikke undviger. Foretag en dyb indånding, og placer din mund over hundens snude. Blæs med vidt åben mund gennem hundens næsebor. Observer om brystkassen hæver sig, og vent til hunden selv ånder ud,” skriver Agira Dyreforsikring.

Giv din hund hjertemassage

1. Læg hunden på dens højre side på en fast overflade. Knæl ved hundens ryg, og læg hænderne samlet på den nederste del af brystet.

3. Tryk ned på brystet, men pas på ribbenene. Tag ikke for hårdt på mindre hunde.

4. Gennemfør kombination af kunstigt åndedræt og hjertemassage i fx forholdet 1 til 5 (5 hjerte kompressioner afbrudt at 1 kunstigt åndedræt – husk at holde pause i kompressioner under kunstigt åndedræt. (Cirkulation)

5. Gentag kombinationen af hjertekompressioner og kunstigt åndedræt i op til 5 minutter, indtil vejrtrækning og puls begynder igen.

6. Hold kort pause hvert minut for observering af spontan respiration, og føl efter hjerteslag på venstre siden af brystkassen.

7. Bring hunden til dyrlægen så hurtigt som muligt.

Kilde: Agira Dyreforsikring

Du skal gentage øvelsen hvert femte sekund for at sikre vejrtrækningen, men har hunden ingen puls, kan du sætte gang i hjertemassage.

Når først du er sikker på, at hunden trækker vejret, og kan blive ved med at trække vejret, kan du tilse mere overfladiske skader.

Kig efter sår

Bløder hunden kraftigt, kan du lægge pres på såret med bandage eller kompressionsbind. Du kan også holde hånden hårdt mod såret, med et stykke stof imellem, til blødningen stopper.

“Trykket på såret skal være hårdt, men det må ikke blokere for blodtilførslen. Tag derfor trykket af hver 20. minut. Kontakt en dyrlæge til vurdering af yderligere behandling,” skriver Agira Dyreforsikring.

Der er en risiko for, at din hund kan gå i chok af at være udsat for en voldsom ulykke.

” Symptomer på chok er blege slimhinder, svag og overfladisk puls samt uregelmæssig vejrtrækning. Hunden får desuden kolde ører og poter. Tag fat om hunden for at berolige den, og tal stille og roligt til den. Hold hunden varm på stedet og under transporten til dyrlægen. Husk ved mistanke om traume på rygsølje – forsøges denne understøttet bedst muligt, eventuelt ved brug af plade/stramt tæppe under løft ind i bil,” skriver Agira Dyreforsikring.

Powered by Labrador CMS