Skip to main content

Facebook holder nøje øje med disse brugere

Teknologigiganten gør flittigt brug af dine data.

Der er grænser for, hvad man kan skrive på Facebook, før de begynder at holde øje med en.

Der er grænser for, hvad man kan skrive på Facebook, før de begynder at holde øje med en.

vis du har for vane at svine Facebook-stifteren Mark Zuckerberg til i Facebook-opslag, eller hvis du på anden måde skælder og smælder på teknologigiganten, risikerer du at ende på en særlig liste.

Gizmodo skriver, at listen er Facebooks egen, og at den er på hundredevis af navne over Facebook-brugere, der på den ene eller anden måde opfører sig truende over for dem, der arbejder for Facebook.

Det er den amerikanske nyhedsside, CNBC, der var først med historien om listen over folk, man hos Facebook “Bør Holde Øje Med.”CNBC referer til flere kilder, der fortæller, at dem, der er på listen, kan få deres færden på nettet overvåget ud fra de oplysninger, du afgiver til Facebook, når du bruger siden.

Hvis du eksempelvis skriver grimme ting om Mark Zuckerberg, hvis du direkte truer ham, risikerer du at ende på listen.

Følger loven

Ifølge en talsperson på Facebook, Gizmodo har talt med, gør Facebooks sikkerhedsafdeling kun det, man rent lovligt må.

– De vurderer trusler, og de kontakter myndighederne, hvis det er nødvendigt, skriver Anthony Harrison, talsperson for Facebook, til Gizmodo i en mail.

Han afviser i øvrigt, at sikkerhedsafdeling har overtrådt loven i deres arbejde på at beskytte Facebooks ansatte.

Facebook har tidligere meldt ud, at virksomheden har mulighed for at bruge de oplysninger, du afgiver, når du bruger Facebook, til at undersøge, om du overtræder Facebooks retningslinjer, eller om et menneske rent fysisk har brug for hjælp.

Del din kommentar