Flåtbid: Sådan holder du øje med symptomerne

Der er ingen grund til panik, hvis du bliver ramt af flåtbid, men flåten skal fjernes, og du skal være opmærksom på symptomer på mulige sygdomme.

Udgivet Opdateret

Mange danskere bliver hvert år ramt af flåtbid. De små mider sidder klar i højt græs, og venter egentlig helst på, at et rådyr kommer forbi, som de kan hoppe på og suge blod fra. De kan dog også godt tage til takke med et menneske, hvis chancen byder sig.

For langt de fleste, der bliver bidt af en skovflåt, kan flåten fjernes uden de store problemer. Man skal dog være opmærksom på en række symptomer, for i sjældne tilfælde kan skovflåter inficere med sygdomme, der kan være meget alvorlige, hvis de ikke bliver behandlet.

Sådan fjerner man en skovflåt

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme:

  1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  3. Vask bidstedet med vand og sæbe

Kilde: Miljøstyrelsen

Hvis du er blevet ramt af et flåtbid, bør du fjerne flåten hurtigst muligt – helst inden for 24 timer, da risikoen for at blive smittet med en sygdom fra flåten stiger, jo længere tid flåten sidder fast. Er du i tvivl om du har fået den fjernet, så kan det være nødvendigt at søge læge. En borrelia-infektion er absolut ikke at spøge med. Ofte vil du blive ramt af udslæt inden 14 dage, hvis du er blevet smittet med borrelia efter du er blevet bidt af en flåt. Symptomerne er udslet omkring bidstedet på omkring fem centimeter og du kan samtidig få influenzalignende symptomer.

De fleste tror, at skovflåten er et insekt eller en tæge, men det er faktisk en mide, der er i familie med edderkoppen. Flåter har en livscyklus, hvor de gennemgår forskellige stadier. De begynder tilværelsen som larver, der suger blod hos mus. Larven udvikler sig til en såkaldt nymfe, og det er især i nymfestadiet, at flåten kan finde på at bide mennesker. Efter nymfestadiet udvikler den sig til en voksen skovflåt. Voksne skovflåter bider især rådyr og hunde.

Borreliose

Den mest almindelige bakterie at blive smittet med fra en skovflåt er borrelia, som kan udløse sygdommen borreliose.

Borreliose kan blive meget alvorlig og give varige skader, hvis den ikke bliver behandlet i tide.

Andre sygdomme

I sjældnere tilfælde kan man også blive inficeret med andre sygdomme efter flåtbid. Det drejer sig om Tick Borne Encephalitis, TBE, der i første omgang giver influenzasymptomer, men efterfølgende kan udløse hjernebetændelse og give varige neurologiske skader. I Danmark er det kun på Bornholm og i et lille område ved Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, at man har konstateret sygdommen.

En anden sygdom forbundet med flåtbid, der først er opdaget for nyligt er ehrlichiose. Sygdommen vil typisk vise sig omkring en uge efter, man er blevet bidt med symptomer som feber, træthed samt muskel- og ledsmerter. Sygdommen går hos de fleste over af sig selv, men den kan udvikle sig alvorligt for ældre personer, der er svækkede, eller hos personer med nedsat immunforsvar.

– Derudover er der konstateret anaplasmose, harepest, og piroplasmose i danske skovflåter. Der kan der sagtens være flere, som vi ikke har registreret endnu, har Per Moestrup Jensen, lektor ved Institut for Økologi og Landbrug og ekspert i flåter, tidligere fortalt til Videnskab.dk.

Lille risiko

Der er heldigvis en begrænset risiko for at blive smittet med sygdom ved flåtbid. Om året bliver blot 200-300 personer smittet med flåtbårne sygdomme i Danmark.

Hvornår skal man søge læge efter flåtbid

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme:

  1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  3. Vask bidstedet med vand og sæbe

Kilde: Miljøstyrelsen

Borrelia

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme:

  1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  3. Vask bidstedet med vand og sæbe

Kilde: Miljøstyrelsen

Hvis man er uheldig at blive ramt af en flåtsygdom, der giver varige skader, er der mulighed for at få erstatning fra sin ulykkesforsikring. Det kan du læse mere om her.

Flåt eller tæge?

Betegnelserne flåt og tæge er ofte genstand for misforståelse. Mange tror, at tæger og flåter er det samme, men der er faktisk tale om to vidt forskellige dyrefamilier, og i Danmark er det kun flåter, der kan overføre farlige sygdomme som Borrelia til mennesker. Du kan læse mere om forskellen mellem flåter og tæger her.

Kilder: Statens Serum Institut, Videnskab.dk og Miljøstyrelsen

Powered by Labrador CMS