Fødevarestyrelsen advarer: Plastikbestik kan give dig kræft

Det er solgt i en række forskellige butikker de seneste seks måneder.

Udgivet Opdateret

Virksomheden Plast Team A/S har fredag, 23. september 2016, meddelt, at en lang række produkter, virksomheden har solgt de seneste seks måneder, trækkes tilbage fra markedet. Tilbagekaldelsen sker i form af en pressemeddelelse udsendt af Fødevarestyrelsen.

Du kan i galleriet øverst på siden se billeder af de forskellige produkter.

Der er tale om serien Gilleleje, der består af sorte køkkenredskaber af plast. I alt er elleve produkttyper en del af tilbagetrækningen, herunder et piskeris, en tang og et væld af forskellige skeer. Følgende butikker har solgt produkterne: Harald Nyborg, Bilka, Føtex, Meny, Spar Kiwi, Løvbjerg og Din Isenkræmmer butikker.

De mange produkter kaldes tilbage, fordi en analyse har vist, at ét af redskaberne afgiver primære aromatiske aminer (PAA). Pressemeddelelsen specificerer ikke, hvilket produkt det er, der er blevet målt og fundet for farligt til brug i et køkken.

Men det oplyses til gengæld, at PAA er en større gruppe af kemiske stoffer. Nogle af disse stoffer er mistænkt for at være kræftfremkaldende og for at påvirke immunforsvaret.

Skadelig påvirkning på lang sigt

Brugen af redskaberne udgør ikke nogen umiddelbar sundhedsrisiko på kort sigt, men over længere tid kan påvirkningen være skadelig.

Pressemeddelelsen melder ikke noget om, hvor lang tid man skal bruge et ramt redskab, før risikoen bliver reel, og det har for Newsbreak.dk ikke været muligt at få fat på en repræsentant fra Plast Team A/S.

Vi ville gerne vide, hvad det er for et produkt, der har lavet et for stort udsving i en analyse.

Vi ville også gerne vide:

  • Hvor længe skal man være påvirket af skadelig PAA, før der opstår problemer?
  • Hvorfor kan det testede bestik  afgive PAA til at starte med?
  • Hvor meget bestik er der solgt?
  • Hvorfor kaldes der bestik tilbage, der er solgt i de seneste seks måneder?
  • Hvad vil producenten gør fremadrettet for at undgå en lignende problemstilling?

Hvis du som forbruger har købt et af nedenstående produkter i perioden 29.02.2016 til 22.09.2016 skal du smide det ud eller levere det tilbage, hvor det er købt.

 

Følgende produkter kaldes tilbage: 

  • Gilleleje Large Spoon, artikel nr. 2901 (Stor ske)
  • Gilleleje Small Spoon, artikel nr. 2902 (Lille ske)
  • Gilleleje Chef Spoon, artikel nr. 2903 (Chef ske)
  • Gilleleje Hole Spoon, artikel nr. 2904 (Hulske)
  • Gilleleje Soup Spoon, artikel nr. 2905 (Suppeske)
  • Gilleleje Spaghetti Spoon, artikel nr. 2906 (spaghetti ske)
  • Gilleleje Spatula, artikel nr. 2907 (Spatel)
  • Gilleleje Tong, artikel nr. 2908 (Tang)
  • Gilleleje Whisk, artikel nr. 2909 (Piskeris)
  • Gilleleje Rubber Scraper, artikel nr. 2910 (Gummi skraber)
  • Gilleleje Measuring spoons, set af 3, artikel nr. 2911 (Måleske)
Powered by Labrador CMS