Fødevarestyrelsen kalder dette krydderi tilbage

Personer som ikke kan tåle svovldioxid/sulfit risikerer at blive syge af produktet

Udgivet Opdateret

Udeklareret indhold af sulfit får nu virksomheden Asian Food Supply ApS til at trække Golden Lotus Sambal Oelek tilbage fra hylderne.

Sulfit er en allergen og skal derfor fremgå af produktets ingrediensliste. Personer som ikke kan tåle svovldioxid/sulfit risikerer at blive syge af produktet.

Det drejer sign om Golden Lotus Sambal Oelek, Nettovægt: 250 g, LOT. nr.: V5CL24A, Produktionsdato: 20/7-2015, Bedst før dato: 20/7-2017, EAN-stregkode: 5712909000061.

Solgt over hele landet

Golden Lotus Sambal Oelek er solgt hos Supergross og Løvbjerg i forretninger spredt over hele landet. Du kan se hele listen af salgssteder her.

I en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen bliver forbrugere, der har købt produktet rådet til at smide det ud eller levere det tilbage til den forretning, hvor det er købt.

Powered by Labrador CMS