Fødevarestyrelsen tilbagekalder: Der er plastik i pølsen

Fødevarestyrelsen tilbagekalder en medisterpølse, da der er fundet et stykke plastik i en af dem.

Der er fundet plastik i en medisterpølse. Nu tilbagekalder Fødevarestyrelsen. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Så er den gal igen med plastik-stykker i kød, der sælges i Danmark.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet om plastik i både pølser og forskellige slags pålæg. Denne gang er det så den gode gamle, danske medisterpølse, der står for tur.

Det er firmaet Skare Meat Packers K/S, der via Fødevarestyrelsen tilbagekalder medisteren, da der er fundet et stykke blåt plastfolie i en medister.

Den berørte pølse har en nettovægt på 500 gram og er stemplet: Produktionsdato: 22/09/2016 og med sidste anvendelsesdato: 30/09/2016.

Medisterpølsen er solgt Lidl butikker i Jylland og på Fyn.

Fødevarestyrelsen skriver endvidere, at forekomst af plastfolie gør produktet uegnet til konsum.

Newsbreak.dk vil gerne spørge firmaet Skare Meat Packers K/S, hvordan plastikken er endt i medisterpølsen. Firmaet har også lovet at vende tilbage til Newsbreak.dk, men det er endnu ikke sket.

Har du en af de omtalte medisterpølser liggende, skal du kassere den eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

Powered by Labrador CMS