Gå ikke i bad: Kvinde smittet med livsfarlig sygdom

En kvinde i en boligforening i Aarhus er efter bad smittet med en potentielt dødelig sygdom.

Jørgen Rosengren
Udgivet Opdateret

En afdeling i en boligforeningen har lige nu store problemer: 200 lejere kan ikke gå i bad.

En kvinde er blevet smittet med den livsfarlige legionella. Den kaldes også legionærsyge.

Det skriver Ekstra Bladet.

(I galleriet over artiklen kan du se, hvad du kan tage af forholdsregler. Sygdommen kan potentielt ramme alle).

Det er afdeling 74 i Arbejdernes Andels Boligforenings, AAB, på Nørreport i midtbyen i Aarhus, hvor kvinden er blevet smittet med legionella. Det har fået boligforeningen til at sende en advarsel til afdelingens andre lejere.

– Det er noget værre lort, utrolig uheldigt og virkelig træls. Vi vil indtil videre anbefale, at folk undlader at tage brusebad og i stedet vasker sig ved håndvasken. Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at undersøge alle lejemålene og desinficere hele rørsystemet, siger Morten Strunge, projektchef i AAB til Ekstra Bladet.

Han bekræfter endvidere over for avisen, at en kvinde er blevet indlagt med symptomer på sygdommen – noget, der er fastslået af eksperter.

Der er fundet legionella i rørene i kvindens lejlighed – ikke i afdelingens hovedrørsystem, skriver Ekstra Bladet.

Legionærsyge

  • Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
  • Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.
  • Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Da mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
  • De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.
  • Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne.
  • Sygdommen rammer især ældre og svækkede personer. Mænd har større risiko for at blive ramt end kvinder.
  • Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør af sygdommen.

Kilde: Statens Serum Institut

Ifølge AABs hjemmeside består afdeling 74 af 98 lejligheder. Den er opført i 1987.

Der kan være mange årsager til legionella, den farlige bakterie, der kan trives i vandrør og udløse den ekstremt dødelige form for lungebetændelse legionærsygdom. Derfor står det heller ikke klart, hvorfor der er i den seneste årrække har være en markant stigning i antallet af danskere, der bliver ramt af. Det slår seniorforsker ved Statens Serum Institut (SSI) fast over for Newsbreak.dk.

Efter en støt stigning over en årrække har der i 2017 været en meget markant stigning i antallet af smittede med legionærsygdom. Allerede i november måned er der registreret 230 tilfælde af legionærsygdom, og dermed slår 2017 klart det hidtige rekordår i 2015, hvor 184 blev smittet.

– Det ser ud til, at der kommer en 40 procents stigning i hele Europa og i Danmark, siger Søren Uldum, der er seniorforsker ved Statens Serum Institut med ansvar for legionella-overvågning.

Smitter ofte i badet

Legionærsygdom smitter oftest, når man i brusebad. Smitten kan sker ved, at man indånder forstøvet vand, der indeholder legionella-bakterier.

Søren Uldum har svært ved at give en præcis forklaring på både den markante legionærsygdoms-stigning i 2017 og den generelle stigning over den seneste årrække. Han har dog en række bud på, hvilke forklaringer, der kunne gøre sig gældende.

Bedre indberetning og diagnosticering

For det første mener Søren Uldum, at der er tidligere har været tilfælde, som ikke er blevet registreret, fordi de ikke er blevet indberettet til SSI, som står for at føre statistikken. Nu kan SSI gå ind at trække tallene ud af de elektroniske systemer, og derfor bliver alle patienter med legionærsygdom talt med i statistikken.

En anden forklaring kan også være, at hospitalerne er blevet bedre til at opdage det, når der er tale om legionærsygdom.

– Vi skal ind at se, om det kan skyldes, at vi bare undersøger flere. Det er der ikke noget, der tyder på, så jeg tror, at vi ser en regulær stigning i antallet af smittede, siger Søren Uldum.

Han fortæller, at der formentlig er rigtig mange mildere tilfælde af legionella, som man ikke kender til, fordi de smittede ikke kommer på hospitalet.

– I Tyskland regner de for eksempel med, at der er 20-30 tusind legionella-tilfælde om året, men man registrerer kun 300-400, siger han.

Trives i varmere klima

Klimaforandringer kan ifølge Søren Uldum også spille en rolle i stigningen af legionella-smittede.

– Legionella er en varmeelskende bakterie, så når klimaet bliver varmere, må man forvente flere legionella-bakterier, siger han.

Jo fugtigere klimaet er, jo bedre trives legionella-bakterien også.

sygdom nyheder legionærsyge legionella
Powered by Labrador CMS