Gammel Shu-bi-dua CD-udgivelse kan være gode penge værd

Gode nyheder til folk, der har svært ved at smide ting ud!

Udgivet Opdateret

Er du også gået over til at streame alt dit musik fra Spotify, Apple Music, og hvad de forskellige tjenester hedder? Så kan det være, at din CD-samling er endt i en kasse i kælderen, på loftet eller et tredje sted i dit hjem.

Hvis det er tilfældet, bør du overveje at støve kassen af og se efter, hvad der gemmer sig i den. DBA Guide skriver nemlig, at CD’er nu er blevet så gamle, at flere af dem er steget så meget i værdi, at de i dag koster væsentligt mere brugt, end de gjorde, da de var spritnye.

– Der er flere CD’er, der i dag er blevet svimlende mange penge værd, fortæller Brian Olsson, der er medejer af musik-butikkerne Accord og Sound by Accord, der både sælger gamle og nye CD’er, til DBA Guide.

Shu-bi-dua er en af de kunstnere, der i dag kan bryste sig af at have en udgivelse liggende ude i danskernes hjem, der i den rette stand bliver solgt for et fornemt beløb. Brian Olsson har for DBA Guide fundet frem til en stak udgivelser fra kunstnere, mange af os formentlig har købt mindst én CD fra gennem tiderne, der i dag bliver solgt for ganske høje priser.

Standen skal være i orden

Det vigtigste er dog, at at standen på CD’en, hele CD’en, er udslagsgivende for, om du kan tjene penge på at sælge ud af din samling.

– CD-skiven og omslaget er ét samlet produkt, så det er lige så vigtigt, at der ikke står navn i booklet’en, som at CD’en ikke er ridset, siger Brian Olsson til DBA Guide. Han talte med DBA Guide i efteråret om brugtmarkedet for CD’ere, der allerede dengang var i vækst.

– Vi oplever en virkelig stor fremgang. Jeg ser lidt en tendens til, at folk er begyndt at interessere sig for CD’er igen. Det er som om, folk er ved at sætte pris på god lyd igen – lyden på streamingtjenester er i mine øre hæslig, siger eksperten til DBA Guide.

Klik gennem galleriet og se, om du ligger inde med en eller flere af de plader, Brial Olsson mener, du kan tjene gode penge på.

Powered by Labrador CMS