Gode råd: Sådan undgår du stoppede afløb

Stoppede afløb i huset kan være både ulækkert og irriterende, men der er faktisk en hel del, man selv kan gøre for at undgå det.

Udgivet Opdateret

Stoppede afløb i huset er formentlig en ting, de fleste danskere på et eller tidspunkt har stiftet bekendtskab med.

Et stoppet afløb kan både være generende på grund af dårlig lugt, men kan også være irriterende, når for eksempel køkkenvasken eller toilettet ikke rigtig kan komme af med vandet.

Ifølge Sønderborg Forsyning er et af de bedste tips mod et stoppet afløb i køkkenvasken, at man et par gange om ugen sørger for at hælde en kedelfuld kogende vand i afløbet.

Det kan også hjælpe at hælde lidt opvaskemiddel i afløbet, hvis der for eksempel har sat sig en fedtklump fast.

Hjælper ingen af delene er der ikke andet for, end at få skilt rørene ad og få dem renset.

I værste tilfælde kan det dog ifølge Sønderborg Forsyning være nødvendigt at tilkalde en slamsuger for at få rørene renset, hvis det tilstoppede rør for eksempel befinder sig under huset.

For at undgå at det kommer så vidt, er der dog en hel del ting, man selv kan gøre for at undgå at afløbet i køkkenvasken eller toilettet stopper til.

I galleriet ovenfor kan du for eksempel se, hvilke ting du aldrig må skylle ud i henholdsvis køkkenvasken og toilettet.

Powered by Labrador CMS