Guide: Sådan passer du din kælegris

Ja, sød er den da. Men der er meget strenge regler for hold af kælegris. Foto: Iris/Scanpix
Udgivet Opdateret

Det bliver mere og mere populært at anskaffe sig en kælegris. Men der er nogle ting, man skal være særligt opmærksom på, inden man drøner ud efter en gris

Det bliver stadig mere populært at anskaffe sig en kælegris. Men en gris er egentlig et produktionsdyr i modsætning til en hund eller en kat. Derfor skal man sætte sig ind i et helt andet sæt regler, inden man beslutter sig for at blive griseejer.

Selvom en kælegris kan være ustyrligt nuttet, er det en rigtig god idé at sætte sig godt ind i reglerne for hold af kælegris. Fødevarestyrelsen har netop en udførlig guide til hold af kælegris.

For eksempel skal man søge dispensation fra kommunen for overhovedet at have en gris i bymæssig  bebyggelse – og grisen skal registreres i CHR-registret og ID-mærkes. Der er også meget strengere regler for, hvad man må give sin gris at spise. Selvom Fido kan få lidt af resterne efter aftensmaden, skal du ikke begynde at give din kælegris køkken-affald. Der er stor risiko for at sprede smitte med alvorlige husdyrs-sygdomme som mund- og klovsyge eller svinepest. Disse sygdomme kan øjeblikkeligt lukke hele den danske svineeksport ned – på grund af én syg gris.

Overvejer du at anskaffe en kælegris, kan du læse hele guiden her.

Powered by Labrador CMS