Har du lyst til snacks og en god film? Så pas godt på her

Får du besked om opdatering af din kundekonto hos Nordisk Film? Så har du fået en svindelbesked.

Udgivet Opdateret

Der er en vis chance for, at du i dag åbner din email og ser en besked om, at du bør pille ved din kundekonto hos Nordisk Film. Hvis du i beskeden kan se, at du i øvrigt ligger lunt i svinget til at vinde både biografbiletter, popcorn og sodavand, bør du i ren iver ikke og det var IKKE, klikke på noget i beskeden.

Svindelbeskeder ser ikke ud til at forsvinde nogle steder hen lige med det første, og denne besked, der på ingen måde er fra Nordisk Films Biografer, er intet andet end svindel. Nordisk Film Biografer har før været ude og advare om lignende beskeder, der er for gode til at være sande.

I december 2017 skete noget lignende, og i begge tilfælde lokker svindlerne dig med to gange biografbiletter, popcorn og sodavand. I dette tilfælde, fra oktober 2018, følger den en quiz med beskeden, og det er så meningen, at du skal klikke på en svarmulighed for at deltage i konkurrencen om førnævnte falske præmier.

Mit Digitale Selvforsvar var i september ude og advare mod forskellige svindelformer, der alle også brugte biografbiletter som skalkeskjul for et svindelnummer.

“Rådet er simpelt; undgå at vidergive dine oplysninger, når du ikke er 100% sikker på, at afsenderen er troværdig. Er du i tvivl, kan du kontakte den pågældende afsender,” skriver Mit Digitale Selvforsvar.

Har du en kundekonto hos Nordisk Film?

Mit digitale selvforsvar

Mit digitale selvforsvar er en app udgivet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Formålet med appen er, at give forbrugere mulighed for at gennemskue fup og svindel på nettet og undgå at blive ofre for it-kriminalitet.

Har man appen installeret på en Iphone eller Android-telefon, får man mulighed for at modtage advarsler, der handler om aktuelle trusler. Truslerne er af vidt forskellig karakter og kan både være falske sms’er, falske mails og forskellige former for phishing-angreb, fuptelefonopkald og meget, meget andet.

Ifølge dem, der står bag appen, sendes advarslerner ud på baggrund af oplysninger leveret via samarbejdspartnere. Disse partnere er blandt andet politiet, banker, Forbrugerombudsmanden og andre.

Man har også selv mulighed for at sende tips ind via appen, og viser disse tips sig at være korrekte, kan også de indgå i beslutningen om at advare om en ny form for svindel, der huserer på nettet.

Appen byder også på guides og tips til, hvordan man beskytter sig selv på nettet, og hvad man skal gøre, hvis skaden allerede ér sket.

Mit digitale selvforsvar på Apple Itunes.

Mit digitale selvforsvar på Google Play. 

Læs mere om Mit digitale Selvforsvar hos Tænk.

I det seneste tilfælde, der er genstand for denne artikel, hvor afsenderen ser ud til at være Nordisk Film Biografer, kan du ringe 70 13 12 11 og forhøre dig, om besekeden om din kundekonto hos Nordisk Film har noget på sig, eller om der er tale om rendyrket svindel.

Powered by Labrador CMS