Her kan vi få årets varmerekord

Nu er forårsvarmen endelig på vej

Her kan du i dag tage ud i det gode vejr. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

I dag kan blive årets varmeste dag. Men der er dog også byger i vente, det fortæller Lars Henriksen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

– Vi har jo regn og tordenbyger i Frankrig – dem holder vi øje med, hvad der skal ske med dem i dag. Først får vi noget regn,  og så har vi en varmfront, der er på vej væk. Når den forsvinder, får vi nogenlunde eller en del sol. Det mest interessante i dag er temperaturerne, som kommer op på 16 og til et par og 20 grader. Det er anderledes end vi har været vant til, siger han til Newsbreak.dk.

Og det er altså først på dagen, at vejret bliver allerbedst.

– I løbet af eftermiddagen skyer det til, regn og tordenbyger. Vi er usikre på hvor kraftigt det bliver. Det bliver skyet først og efterhånden klarer det op. Men vi får en varm dag og pænt med sol, siger Lars Henriksen fra Instituttet til Newsbreak.dk.

Der er flere bud på, hvor varmen kan bliver højest.

– Vi har vinde i dag fra sydlige retninger. Men de nordlige kyster, når man kommer centralt ind i landet er et bud. Det samme gælder midt Nordfyn, Østjylland og de østlige centrale dele af Sjælland. Det er noget andet vejr i flere elementer. Men det der er mest at fremhæve i dag er temperaturene, siger Lars Henriksen.

Powered by Labrador CMS