Skip to main content

Hver fjerde dansker dør af denne sygdom: 440.000 er ramt – er du blandt dem?

Mere end 12.000 danskere dør hvert år af sygdommen. Den er dog til at genkende og forebygge, hvis man ved, hvad man er oppe imod.

Hjertekarsygdomme dækker over en række forskellige sygdomme og lidelser, herunder blodpropper i hjertet og hjernen samt hjerneblødninger. Fra 1987 til 2000 steg antallet af danskere, der havde en hjertekarsygdom, med 1%. Foto: Scanpix.
KLIK VIDERE I GALLERIET OG LÆS OM SYV ANDRE FOLKESYGDOMME
Hjertekarsygdomme dækker over en række forskellige sygdomme og lidelser, herunder blodpropper i hjertet og hjernen samt hjerneblødninger. Fra 1987 til 2000 steg antallet af danskere, der havde en hjertekarsygdom, med 1%. Foto: Scanpix. KLIK VIDERE I GALLERIET OG LÆS OM SYV ANDRE FOLKESYGDOMME
Kronisk obstruktiv lungesygdom er bedre kendt som KOL. Der er tale om en permanent nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen er uhelbredelig og kaldes også for rygerlunger, da mange får KOL som følge af tobaksrygning. Tal fra WHO viste, at dødeligheden af KOL i 1999 var højere i Danmark end i de andre europæiske lande. Foto: Scanpix.
Kronisk obstruktiv lungesygdom er bedre kendt som KOL. Der er tale om en permanent nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen er uhelbredelig og kaldes også for rygerlunger, da mange får KOL som følge af tobaksrygning. Tal fra WHO viste, at dødeligheden af KOL i 1999 var højere i Danmark end i de andre europæiske lande. Foto: Scanpix.
Sygdomme og gener, der rammer led, sener, knogler og muskler kaldes muskel- og skeletsygdomme. Det dækker over helt almindelige rygsmerter til knogleskørhed – og alt derimmellem. I 2000 havde 51% af den danske befolkning over 16 år haft en form for smerter eller ubehag i denne sammenhæng over en 14-dagesperiode. Foto: Scanpix.
Sygdomme og gener, der rammer led, sener, knogler og muskler kaldes muskel- og skeletsygdomme. Det dækker over helt almindelige rygsmerter til knogleskørhed – og alt derimmellem. I 2000 havde 51% af den danske befolkning over 16 år haft en form for smerter eller ubehag i denne sammenhæng over en 14-dagesperiode. Foto: Scanpix.
Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en tilstand, hvor knoglemassen og -styrken er reduceret så meget, at man kan brække en knogle selv ved beskedne belastninger. Det skønnes, at 300.000 danskere lider af knogleskørhed. Foto: Scanpix.
Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en tilstand, hvor knoglemassen og -styrken er reduceret så meget, at man kan brække en knogle selv ved beskedne belastninger. Det skønnes, at 300.000 danskere lider af knogleskørhed. Foto: Scanpix.
Overfølsomhedssygdomme er et samlet begreb for sygdomme, man lider af, hvis man reagerer på påvirkninger, de fleste ikke gør. Tænk astma, høfeber og anden allergisk snue; eksempelvis fødevareoverfølsomhed. 87% af den danske befolkning er ramt af en eller flere af disse sygdomme. Foto: Scanpix.
Overfølsomhedssygdomme er et samlet begreb for sygdomme, man lider af, hvis man reagerer på påvirkninger, de fleste ikke gør. Tænk astma, høfeber og anden allergisk snue; eksempelvis fødevareoverfølsomhed. 87% af den danske befolkning er ramt af en eller flere af disse sygdomme. Foto: Scanpix.
Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der ifølge Sundhedsstyrelsen dækker over alle grader af psykisk sygdom, både skizofreni, depression, stress, angst og meget andet. Man vurderer, at 20% af den danske befolkning i løbet af ét år vil blive ramt af en form for psykisk lidelse. Foto: Scanpix.
Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der ifølge Sundhedsstyrelsen dækker over alle grader af psykisk sygdom, både skizofreni, depression, stress, angst og meget andet. Man vurderer, at 20% af den danske befolkning i løbet af ét år vil blive ramt af en form for psykisk lidelse. Foto: Scanpix.
Type 2-diabetes er også kendt som sukkersyge. Er man hårdt ramt, kan sygdommen kræve insulinbehandling. Sygdommen er kronisk, og den kan føre til øjensygdom, nyresygdom, nervesygdom og øget åreforkalkning. Det er svært at opgøre, hvor mange danskere der faktisk lider af sygdommen, da rigtig mange har det uden at vide det. Vurderingen er, at op mod 150.000 danskere lider af Type 2-diabetes, og at lige så mange mennesker har det uden at vide det. Foto: Scanpix.
Type 2-diabetes er også kendt som sukkersyge. Er man hårdt ramt, kan sygdommen kræve insulinbehandling. Sygdommen er kronisk, og den kan føre til øjensygdom, nyresygdom, nervesygdom og øget åreforkalkning. Det er svært at opgøre, hvor mange danskere der faktisk lider af sygdommen, da rigtig mange har det uden at vide det. Vurderingen er, at op mod 150.000 danskere lider af Type 2-diabetes, og at lige så mange mennesker har det uden at vide det. Foto: Scanpix.

Hvert år dør 12.063 danskere af hjertekarsygdomme. Mere end 440.000 danskere er ramt af sygdommen. Men den kan forebygges. Det kræver bare, at man ved, hvad der er op og ned på hjertekarsygdomme.

Det vigtigste, der er er at sige, er nok, at det er en sygdom, du bør tage alvorligt. Ethvert dødsfald kan til alle tider tilskrives et hjertestop. Vi kan ikke leve et normalt liv uden et fungerende hjerte.

Apotek.dk kalder hjertet for kroppens vitale blodpumpe. Det sender iltet blod ud til vævene. På den måde får cellerne næring. De kommer af med affaldsstoffer, der udskilles via nyrer, lunger og lever.

Et sundt hjerte er altså at foretrække, men mere end 440.000 danskere lever faktisk med en hjertekarsygdom. Begrebet dækker over lidelser i hjertet og/eller dets kar, og en af sygdommens primære årsager er åreforkalkning. Åreforkalkning fører til forsnævringer af pulsårene og risiko for blodprop i dit hjerte og din hjere.

Hjertekarsygdomme er en blandt mange folkesygdomme

Hjertekarsygdomme rammer så mange mennesker, at sygdommen som samlet hele kategoriseres som en folkesygdom. En folkesygdom er, som navnet antyder, en sygdom, der er meget udbredt blandt den danske befolknings medlemmer.

IfølgeDenstoredanske.dkkategoriseres sygdomme som folkesygdomme, når de forekommer særligt hyppigt i en befolkning, altså hos mindst én procent af befolkningen.

De sygdomme, der kaldes folkesygdomme, har ændret sig meget hen over årene. I 1800-tallet var tuberkulose, mæslinger og gigtfeber eksempler på sygdomme, der slet ikke er så udbredte i dag, som de var dengang. I dag tegnes der et andet billede af, hvad vi rammes af.

Med andre ord er folkesygdomme altså ikke statiske størrelser. De kan – og vil – ændre sig, som tiden går. Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2005 en rapport, hvor man kortlagde otte folkesygdomme.

De fleste danskere kommer til at stifte bekendtskab med en eller flere af disse sygdomme gennem livet. Enten på førstehånd eller gennem en pårørende.

50.000 rammes årligt

Ifølge Hjerteforeningen er mere end 440.000 danskere ramt af hjertekarsygdomme. Det er en stigning på 15% siden 2006. 50.000 danskere rammes hvert år af en hjerte-kar-sygdom, og det estimeres, at 475 børn årligt bliver født med en hjertefejl.

Antallet af danskere, der får hjertemedicin, er steget med cirka 20% fra 2006-2014. Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjertekarsygdom. Den mest udbredte hjertesygdom er åreforsnævring i hjertets kranspulsåre. 159.000 danskere lider af denne sygdom. Af disse har 53.000 haft en aktut blodprop i hjertet.

Hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdomme. Det er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark, og hvert år dør 12.063 danskere af sygdommen.

Antallet af dødsfald som følge af sygdommen er dog halveret fra 1995 til 2014. Man antager, at der i dag lever cirka 15.000 danskere med en medfødt hjertesygdom, et tal man forventer vil stige til 20.000 indenfor de næste 10 år.

Antallet af danskere, der lever med sygdommen, er steget med 15% siden 2006. Faldet i dødelighed forklares med en forebyggelsesindsats, der blandt andet har ført til mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen. En anden, stor faktor, er at man er blevet bedre til at behandle blodpropper.

Behandling

Hjertekarsygdomme kan behandles både medicinsk og kirurgisk. Medicinsk kan man tage blodpropsforebyggende medicin og kolesterolsænkende medicin. Også i øvrigt raske danskere – der har mange symptomer på hjerte-kar-sygdomme – kan få sådan medicin.

Kirurgisk kan man udvide et ramt kar med en ballon. Man kan også få renset pulsåren eller få udarbejdet en bypass-operation, hvor der sys omkørsler ind i kroppen, så blodet kan løbe forbi et forsnævret eller tilstoppet sted i dig.

Sygdommen kostede i 2014 godt 6.1 milliarder kroner i omkostninger til sygehusindlæggelser. De samlede medicinomkostninger for hjertekarsygdomme var i 2014 på 1.59 milliarder kroner.

Del din kommentar