Ikea-cykel trækkes tilbage: To er kommet til skade

Nu tilbagetrækker Ikea et decideret farligt produkt.

Ikea tilbagekalder en decideret farlig vare. Flere er allerede kommet til skade. KLIK og se den – og en række andre farlige varer fra Ikea. Foto: Colourbox.
Ikea tilbagekalder en decideret farlig vare. Flere er allerede kommet til skade. KLIK og se den – og en række andre farlige varer fra Ikea. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Ikea tilbagekalder nu en defekt vare. To personer er kommet til skade.

Det sker jævnligt, at Ikea tilbagekalder en eller flere af deres tusindvis af varer. (Vi har samlet nogle af dem til dig i galleriet over artiklen).

Denne gang er turen kommet til en cykel fra det imponerende varekatalog. (Se billede).

Cyklen, der går under navnet Sladda, trækkes tilbage på grund af sikkerhedsproblemer med drivremmen.

– Den er på cyklen i stedet for en kæde, siger Rikke Andersen, Corporate Communicator hos Ikea.

En drivrem skal gøre vedligeholdelsen lettere.

Stop med at bruge cyklen

“Vi opfordrer alle kunder til at stoppe med at bruge cyklen øjeblikkeligt, da drivremmen kan springe”, skriver Ikea i en pressemeddelelse.

IKEA har modtaget 11 rapporter om sådanne hændelser, og to personer er kommet lettere til skade.

– De er ikke kommet alvorligt til skade, de har fået nogle blå mærker, siger Rikke Andersen, der dog samtidig understreger, at det selvfølgelig ikke er ‘godt nok’.

Præcis hvordan de to uheld er sket, vides dog ikke.

6000 solgte cykler

Ikea oplyser, at der er solgt godt 6.000 cykler på globalt plan, heraf cirka 250 styk i Danmark.

“Men da vi ikke mener, at cyklen overholder Ikeas stramme krav til sikkerhed, opfordrer vi derfor alle kunder til at komme retur med deres Sladda cykel”, står der videre i meddelelsen.

Ikea oplyser, at du kan aflevere cyklen, når det passer dig, og du får pengene tilbage – også selv om, du ikke har en kvittering på den.

Klik dig gennem galleriet og se billeder af cyklen og andre tilbagetrukne varer.

Hvorfor Ikea?

Hvorfor hedder det egentlig Ikea? Det kan du læse i artiklen HER.

Powered by Labrador CMS