Katrine er DR’s nye stjerne
For tv-vært Katrine Muff Enevoldsen er musik følelser. Både på farfarens dødsleje og til fredagsfællessang
Når danskerne de seneste fire fredage har tændt for sangprogrammet “Fællessang – hver for sig” på DR1, er det værterne Johannes Langkilde og Katrine Muff Enevoldsen, der har stået i spidsen.
Katrine Muff Enevoldsen har siden starten af det nye år overtaget pladsen bag klaveret fra den tidligere vært Philip Faber.
Artiklen fortsætter under videoen
Herfra spiller og synger hun med danskerne, og musik og sang er langtfra noget nyt for hende. Hun kan faktisk ikke huske, at hun har levet uden sang i sit liv.
Født i Aarhus
Den 35-årige sangerinde er født i Aarhus, men hun har brugt størstedelen af sin barndom i Hillerød.
Hendes far er præst, og derfor kom Katrine Muff Enevoldsen og hendes familie meget i kirken, og hun begyndte at synge i kirkekor, da hun var bare seks år gammel.
Hun har altid været draget af det fællesskab og rum til følelser, som sangen skaber.
– Sang er et rum, jeg går ind i, hvor jeg kan være med de følelser, jeg har, uden at der er nogen, der spørger helt vildt meget. Jeg kan spejle mig i teksten og musikken på en måde, så der sker en forløsning eller en refleksion.
– Det er udefinerbart, præcist hvad der sker, men det at synge er ekstremt personligt og kommer fra det inderste. Men hvis man tør at træde ind i det rum med den stemme, man har, så opstår der noget magisk. Det har jeg kunnet mærke i hele mit liv, siger hun.
På fars side
Sang har især fyldt meget på Katrine Muff Enevoldsens fars side af familien.
Hendes far, Thyge, spiller mundharpe, og i hendes barndom yndede han at synge og finde på sange og små melodier.
For eksempel når han gik på legepladsen med Katrine Muff Enevoldsen og hendes to søskende.
– Jeg husker, hvordan vi sad på vippen, og min far sad i midten med alle os unger oven på sig og sang “Vi sejler op ad åen”. Så strømmede andre børn til, og så sang vi bare, fortæller hun.
Holdt fast i musikken
Med både familiesang, kor og klaverundervisning holdt Katrine Muff Enevoldsen fast i musikken gennem sin ungdom.
Hun valgte at uddanne sig på Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor hun fik en bachelor i sang.
Siden har hun blandt andet sunget kor for Oh Land og været sangtræner for deltagerne i “X Factor”.
I dag underviser hun på musiklinjen på Johan Borups Højskole i København, hvor hun også leder skolens kor.
Mærker hvad der sker
Både på højskolen og til “Fællessang – hver for sig” fredag aften, mærker hun hvad der sker, når mennesker synger sammen.
– Musikken inviterer til, at man kan komme med det, man har, og det man er. Man behøver ikke at deltage, man kan også bare lytte, så på den måde er der plads til alle.
– Enten kan man få indblik i andre menneskers følelser, eller man kan lægge sine egne følelser i det og sige, at det kan man genkende selv, siger hun.
Et privilegie
Katrine Muff Enevoldsen synes, det er et stort privilegie at være med til at skabe det rum hver fredag aften under coronanedlukningen.
– Det kan være, at der er nogen, der bare lytter og bliver grebet af en glæde eller et håb for, at livet kommer tilbage, siger hun.
Den 35-årige sangerinde har selv brugt sangen, når livet har været svært.
For eksempel da hendes farfar i november 2019 lå på sit dødsleje, og familien vidste, at det var tid til at sige farvel.
Med familien samlet i farfarens lille hus i Hvide Sande bevægede Katrine Muff Enevoldsen og hendes far sig ud i udestuen, hvor farfarens sygeseng stod.
Stille er min sjæl til Gud
De satte sig ved hans side, og med den svagelige farfar i hånden begyndte de at synge “Stille er min sjæl til Gud”. En sang, som farfaren, der var tidligere fisker og redningsmand ved Vesterhavet, selv havde bedt om at høre.
– Jeg holdt min farfar i hånden, og vi begyndte at synge, men hver gang, vi sang en sætning, kom vi til at græde, fordi det virkelig var de inderste følelser, der kom ud. Det var rigtig frustrerende, men vi blev ved med at insistere på at synge, og pludselig sang vi os igennem grædemuren.
– Vi sang i to timer non stop, højere og højere, og vi sang sange med lidt mere gas i omkvædet. I starten lå min farfar og morsede ordene med sin finger til rytmen, og med tiden begyndte han at svinge med sin arm i en dans.
– Det var et meget rørende øjeblik. Det var en stor, fed streg under, at selvfølgelig er det det, musik kan. Vi kunne bruge musikken, da ordene ikke længere rakte, siger Katrine Muff Enevoldsen.
Meget glæde
Hun mærker dog også dagligt, hvor meget glæde, der kan være forbundet med musik.
Selv om hun er blevet voksen, synger hun stadig med sin far, når de ses. Her deltager hendes døtre Inga og Alice også ofte.
– Der er ikke forskel på min begejstring for musik. Det stammer på en eller anden måde fra det samme sted. Jeg sætter lige så stor pris på en fællessang som et fedt popnummer i radioen.
– Det vækker en kæmpe begejstring. Jeg kan blive enormt berørt, og der er bare åbent hele vejen ind til hjertebarken. Jeg kan græde over at skråle med på en sang fra “Frost 2” sammen med min datter og af at lytte til den nye plade med Guldimund, siger hun.
Selv om Katrine Muff Enevoldsen er uddannet i musik, så bliver hendes oplevelse af sangen aldrig analytisk eller teoretisk.
– Jeg er sygt dårligt til musikteori og kan næsten ikke læse noder. Jeg kan stave mig frem, men det er pinligt dårligt efter mange år på konservatoriet.
– Musik er aldrig analytisk for mig. Det er altid med afsæt i følelser, siger hun.
