Skip to main content

Kender du forskellen på slud og tøsne? Her er de syv nedbørstyper

Nedbør kommer i mange forskellige former.

Klik igennem galleriet og se DMI’s definitioner på seks forskellige typer nedbør. Så finder du blandt andet ud af, hvad forskellen er mellem slud og tøsne. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Klik igennem galleriet og se DMI’s definitioner på seks forskellige typer nedbør. Så finder du blandt andet ud af, hvad forskellen er mellem slud og tøsne. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Vi begynder med den mest udbredte type nedbør her i landet: Regn. DMI definerer regn som “Nedbør i form af vanddråber med diameter større end 0,5 mm (og som modsat finregn laver ‘ringe’ i vand). Generelt falder denne ofte vedvarende regn uden de store intensitetsændringer fra udbredte ikke konvektionsprægede stratiforme skyer, der som regel opstår i forbindelse med frontsystemer” Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Vi begynder med den mest udbredte type nedbør her i landet: Regn. DMI definerer regn som “Nedbør i form af vanddråber med diameter større end 0,5 mm (og som modsat finregn laver ‘ringe’ i vand). Generelt falder denne ofte vedvarende regn uden de store intensitetsændringer fra udbredte ikke konvektionsprægede stratiforme skyer, der som regel opstår i forbindelse med frontsystemer” Foto: Keld Navntoft/Scanpix
DMI har også en definition for finregn, som de fleste nok også vil kalde støvregn. “Nedbør i form af meget små vanddråber med en diameter mindre end 0,5 mm. Der falder ofte en meget lille nedbørmængde af varierende intensitet. En tommelfingerregel er, at hvis dråberne er så små, at de ikke laver ringe i vandpytter, er der tale om finregn” Foto: Colourbox
DMI har også en definition for finregn, som de fleste nok også vil kalde støvregn. “Nedbør i form af meget små vanddråber med en diameter mindre end 0,5 mm. Der falder ofte en meget lille nedbørmængde af varierende intensitet. En tommelfingerregel er, at hvis dråberne er så små, at de ikke laver ringe i vandpytter, er der tale om finregn” Foto: Colourbox
Når nedbøren falder som isklumper, er der tale om hagl. DMI definerer hagl som “Isklumper, der dannes i kraftige opvinde i cumulonimbus”. Foto: Scanpix
Når nedbøren falder som isklumper, er der tale om hagl. DMI definerer hagl som “Isklumper, der dannes i kraftige opvinde i cumulonimbus”. Foto: Scanpix
Isslag: “Underafkølet nedbør i form af regn eller finregn, der hurtigt fryser til is ved sammenstød med faste genstande.” Foto: Scnapix
Isslag: “Underafkølet nedbør i form af regn eller finregn, der hurtigt fryser til is ved sammenstød med faste genstande.” Foto: Scnapix
Sne: DMI definerer sne som “nedbør i form af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug”. Foto: Scanpix
Sne: DMI definerer sne som “nedbør i form af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug”. Foto: Scanpix
Slud er ifølge DMI en “blanding af sne og regn,” og dermed ikke det samme som tøsne. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Slud er ifølge DMI en “blanding af sne og regn,” og dermed ikke det samme som tøsne. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Tøsne: “Faldende sne, som er våd på grund af begyndende smeltning (Bør ikke forveksles med slud, som er en blanding af regn og sne). Foto: Scanpix
Tøsne: “Faldende sne, som er våd på grund af begyndende smeltning (Bør ikke forveksles med slud, som er en blanding af regn og sne). Foto: Scanpix

Hvad er forskellen på slud og tøsne?

Hvis du har undret dig over dette spørgsmål, er der hjælp at hente i denne artikel. Her har vi nemlig samlet en række definitioner af forskellige typer nedbør fra DMI’s leksikon.

Du kan læse de præcise beskrivelser af hele syv forskellige slags nedbør ved at klikke igennem galleriet ovenfor.

DMI definerer nedbør som vand, der frigives fra atmosfæren og rammer jordoverfladen (havoverfladen) som regn, slud, sne eller hagl.”

Del din kommentar