Kendt drabs-chef: Det har været skræmmende

Som leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet – ofte kaldet drabschef – oplever man ondskab fra den øverste hylde. 

Vold, misbrug af børn, voldtægt og den ultimativt værste forbrydelse, når et menneske bevidst tager en andens liv. 

Samtidig er de faglige udfordringer med at bruge hele spektret af efterforskningsmuligheder fantastisk spændende og udfordrende for en erfaren efterforsker.

Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg dog kunne holde al den ondskab og dårligdom ud. For jeg har set ting, som rører og berører - og som jeg bestemt ikke ønsker, at andre skal opleve.

Men på trods af de hårde oplevelser, må jeg alligevel konstatere, at de faglige udfordringer og 
samarbejdet med yderst dedikerede medarbejdere i et perfekt teamwork, gør jobbet som drabschef til politikredsens mest spændende og bedste job.

Drømte om at blive efterforsker

Helt fra jeg første gang satte mig på forsædet af en patruljevogn, havde jeg en drøm om at blive efterforsker – 'opdager' i kriminalpolitiet var min ultimative drøm.

Som på mange andre måder, så spillede tilfældighederne og heldet ind, da jeg i 2008 kunne sætte mig chefstolen i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Jeg har oplevet det som et kæmpe privilegium at sidde for bordenden i en afdeling, hvor der efterforskes i de mest ekstreme og groveste forbrydelser. 

Det er en fantastisk oplevelse, når en række dygtige efterforskere  hver især finder de små detaljer til sagen. For til sidst at samle alle informationer i en sag, der er veldokumenteret og skal danne grundlag for en objektiv og retfærdig behandling i retten.

Skræmmende og fascinerende

Det er på en måde både skræmmende og samtidig fascinerende og spændende at møde mennesker, der enten på grund af jalousi, penge eller arrigskab er kommet så langt ud over kanten, at de i et irrationelt øjeblik ikke ser andre muligheder end at berøve et andet menneskes liv.
Der er mennesker, som på dyrisk vis viser den mest aggressive og ondeste side af sig selv. 

Det kan være i et oprevet øjeblik, at de mister besindelsen og dræber uden tanker for konsekvenserne. 

Så er der dem, der planlægger og med fuldt overlæg dræber – også uden tanker for konsekvenserne. 

Ofte er det mennesker, der ikke kunne drømme om at begå noget kriminelt, men de har i en ultra kort eller længere tid haft en irrationel tankegang, der gør dem til drabsmænd.

Ikke langt fra uhyret

Faktisk er der ikke langt fra uhyret, der dræber, til et ynkeligt og svagt menneske på en stol i afhøringslokalet. Et menneske, hvor vreden har lagt sig, og gerningsmanden er ved komme tilbage til virkeligheden og indser alvoren i sine handlinger.

Deres tanker er fyldt med anger og skam i forhold til offeret, men også i forhold til deres egen familie. 

Afmagten og frustrationen lyser ud af deres flakkende øjne med udsigten til, at deres liv sættes i stå i de næste 12 år, hvor deres hverdag skal foregå isoleret bag fængslets lukkede tykke mure.
Der ser man det enkelte menneske i dets livs allerdybeste krise.

Til ansigt med de pårørende

Sagen starter oftest med, at efterforskerne står ansigt til ansigt til pårørende, når de skal underrettes om, at døden har ramt en af deres nærmeste. 

Efterforskerne oplever uden filter de pårørendes sorg og dybe fortvivlelse over at miste.
Når det så tillige er et andet menneske, der har berøvet livet på en af deres nære, så fyldes familien som regel med vrede og dyb frustration. 

Derfor er det hårdt

Når efterforskerne og ledere er særlig udsatte i drabssager og andre alvorlige forbrydelser, så er det fordi, at efterforskerne søger at komme helt ind bag det enkelte menneske. 

Det gælder for så vidt både offer og gerningsmand. Hele deres liv og levned – personlighed, psyke, økonomi, seksualitet og familierelationer – ja alt bliver blotlagt. 

På den måde får efterforskerne lært det enkelte menneske rigtig godt at kende på godt og ondt.
Samtidig kan det give et motiv eller tegne et billede af, hvorfor gerningsmanden ikke kunne se anden udvej end slå ihjel.

Det kræver en robust psyke

Som leder og medarbejder i en drabsafdeling, bliver man ofte konfronteret med mange voldsomme og traumatiske indtryk af forskellig slags. 

Det kan være visuelle oplevelser, men også den mentale fordybelse i den enkelte sag, der sætter sine spor.

Jeg har oplevet dygtige, velfungerende og erfarne politifolk, der med fugtige øjne fortalte om deres traumatiske oplevelser. Ofte var det summen af en række følelsesmæssige påvirkninger, der gav anledning til de våde øjne.

Det vil være meget forkert, hvis jeg sagde, at jeg ikke selv er blevet påvirket af at arbejde med sager, der bunder i menneskers værste ondskab. 

Alt andet vil også være bekymrende.

De helt uskyldige ofre

Det er især sager, hvor fuldstændig uskyldige har været et uheldigt sted på det forkerte tidspunkt. Netop på det tidspunkt, hvor voldtægtsmanden eller drabsmanden slog til. 

Sager, hvor det i princippet kunne være nogle af mine eller dine nære, der kunne være offer.

Det er ikke i de hektiske timer, at man påvirkes af de mange voldsomme indtryk. Det er når lyset er slukket i afdelingen, og man sidder hjemme i sofaen eller ligger i sengen om aftenen, at man mærker påvirkningen.

Det kan være det voldsomme scenarie, som man har set på gerningsstedet.

Det kan være tankerne om offerets kamp, smerte og frygt i de sidste minutter, inden pågældende døde, som holder en vågen.

Samtidig er der også en evig opmærksomhed på, at der laves fatale fejldisponeringer, som kan være afgørende for sagens opklaring.

Oplevelser med sager, der påvirker nattesøvnen, har jeg adskillige af - og jeg er bevidst om, at hver gang efterlades der en sjat i det berømte bæger. 

Bægeret der kan flyde over eller vælte og give alvorlige ar på sjælen.

Det er mærkeligt

Når man har arbejdet med efterforskning i mange år, så er det på en mærkelig og paradoksal måde meget bekræftende at arbejde med sager i den alvorlige ende af skalaen.

Dette kombineret med de udfordringer, det er at møde og iagttage mennesker, der virkelig er i deres livs krise. Tilfredsstillelsen og de gode stunder kommer, når teamets fælles indsats, hårdt arbejde, vilje og samarbejde kulminerer i opklaringen af en kompleks sag. 

Det skaber et fællesskab, og det giver en fælles positiv oplevelse, som ikke kan beskrives.

Det at være leder for en flok dedikerede efterforskere, der arbejder i et sådant krydsfelt, er dybt fascinerende og er derfor politikredsens bedste job.