Knald eller fald til 18 milliarder
Nasa vil torsdag lande en rover på Mars, der skal undersøge, om der har været liv på planeten
Teknik for mindst 18 milliarder danske kroner risikerer i værste fald at eksplodere med et kæmpebrag, når Nasa-robotten Perseverance skal lande på Mars torsdag aften.
Det er hamrende svært at lande på planeten på grund af hårde vinde og en langt tyndere atmosfære end den, der ligger rundt om Jorden.
Computerstyrede raketmotorer med letantændeligt brændstof kan eksplodere, når de bliver aktiveret under nedstigningen.
Der er derfor al mulig grund til, at medarbejderne hos den amerikanske rumfartsadministration (Nasa) begynder at bide negle under landingen.
Lige inden klokken 22 skal Nasa-rumkøretøjet Perseverance nemlig endelig lande på Mars, efter at have tilbagelagt seks måneder og næsten 500 millioner kilometer på sin rejse imod planeten.
Den ubemandede mission skal via rumkøretøjet blandt andet undersøge, om der har været liv på planeten.
Men inden det sker, skal køretøjet – der også betegnes som en rover eller robot – først landes på planetens overflade i det store krater Jezero.
Det er ikke nemt
En landing, der ikke er nem. Den betegnes som “de syv minutters rædsel”, fortæller Anja Cetti Andersen, der er professor og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet.
– Det er fordi, man bare sidder og venter. Det tager signalet syv minutter at nå ned til jorden, så vi ved først, om det er gået godt, når det er sket. Det vil blive filmet, men det ser vi først, når vi modtager signalet, siger hun.
Køretøjet skal bremses ned fra omkring 20.000 kilometer i timen til almindelig ganghastighed ved overfladen af Mars.
Undervejs daler det gennem Mars’ tynde atmosfære ved hjælp af en faldskærm, inden bremseraketter får den helt ned i fart.
Kun omkring 40 procent af alle missioner sendt til Mars af nogen rumorganisation har været succesfuld ifølge Nasa.
Risiko for at det går galt
Der er en risiko for, at landingen går galt. Men fordi Nasa lykkedes i 2011 med Mars-roveren Curiosity, tror Anja Cetti Andersen også, at det lykkes denne gang.
– Vi kan være rimelig sikre på, at den lander på Mars. Spørgsmålet er, om den lander så kontrolleret, at den også kan køre, når den er landet. Det er det spændende.
– Det ene er, om faldskærmen folder sig ud, og Mars’ atmosfære er kun en tiendedel af jordens atmosfære. Det betyder, at en faldskærm ikke er lige så effektiv til at bremse, siger hun.
Det helt store mål for Nasa er at sende et menneske til Mars, men det kræver, at man er sikker på, at astronauten kan lande blødt, fortæller Anja Cetti Andersen.
– Jeg har i de sidste 25 år sagt: “Det sker inden for 25 år”. Men jeg tror nu, det bliver inden for de næste 25 år. Vi har teknologien til, at det kan lade sig gøre, siger hun.
Spækket med kameraer
Roveren, der blandt andet er udstyret med 19 kameraer og 2 mikrofoner, er den femte Mars-robot, som Nasa sender til planeten.
Jezero-krateret, hvor den skal lande, antages at have været dækket med vand og er derfor et godt sted at lede efter liv.
Danmark er også repræsenteret på missionen. Et af de 19 kameraer er nemlig udviklet af danske DTU Space.
Kameraet kan eksempelvis analysere klippeformationer og sten, fortæller John Leif Jørgensen.
Han er professor og afdelingsleder på DTU Space og står i spidsen for DTU’s bidrag til missionen. Han fortæller, at “hvis alt går godt, og den lander, er det utroligt stort for Danmark”.
– Jeg kommer helt sikkert til at bide negle, for der er så mange ting i landingen, der kan gå galt, siger han.
Se flere fotos i galleriet over artiklen
