Kontanthjælp: Satser, regler og forudsætninger

Der er forskellige satser for hjælpen. Det afhænger blandt andet af alder, ægteskabelig status og eventuel sygdom.

Udgivet Opdateret

Kontanthjælp er en offentlig ydelse til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie. Sådan er Beskæftigelsesministeriets defination.

Kontanthjælp er dog ikke kun kontanthjælp. Der forskellige satser for, hvor stor kontanthjælpen er (2018-satserne kan du se i galleriet over artiklen), ligesom der er forskellige forudsætninger, der skal være opfyldt for at kunne modtage hjælpen:

  • Du skal være fyldt 30 år (er du under 30 kaldes det uddannelseshjælp)
  • Du har været ude for en social begivenhed, for eksempel sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • Den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie
  • At du ikke forsørges af andre
  • Dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, for eksempel arbejdsløshedsdagpenge eller pension

Størrelsen af din kontanthjælp afhænger altså af flere faktorer, blandt andet alder, bopæl (hjemmeboende/udeboende), eventuelle børn og eventuel sygdom.

Du skal også være opmærksom på, at eventuel formue – og ægtesfælles indtægter og formue – bliver fratrukket kontanthjælpen.

Det kan du læse mere om på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Du får ikke automatisk kontanthjælp, du skal selv – og så hurtigt som muligt – henvende dig til kommunen. Her vil du så inden for kort tid blive indkaldt til en samtale.

Kontanthjælp og kontanthjælpsloft

I galleriet over artiklen kan du se, hvor meget du er berettiget til i kontanthjælp. Foto: Colourbox.
I galleriet over artiklen kan du se, hvor meget du er berettiget til i kontanthjælp. Foto: Colourbox.

Mens du er på kontanthjælp skal du søge arbejde.

“Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet”, skriver Borger.dk.

Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af hjælp og særlig støtteboligstøtte – det såkaldte kontanthjælpsloft. Det bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

“Loftet betyder, at du risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet””, skriver Borger.dk.

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Hvornår?

Kontanthjælpen udbetales den sidste bankdag før den første. Kontanthjælpen er som udgangspunkt bagudbetalt.

Powered by Labrador CMS