Kronprins skal indvie supersygehus
Det bliver Kronprins Frederik, der skal indvie supersygehuset i Kolding.

Kronprins Frederik skal sidst på året indvie det nye supersygehus i Kolding. Foto: Patrick van Katwijk/Scanpix (Arkivfoto)
Kronprins Frederik skal åbne til det nye supersygehus i Kolding. Det bekræfter kommunikationskonsulent hos Sygehus Lillebælt, Tine Glindvad Polat, over for newsbreak.dk.
Hun ønsker ikke, at løfte sløret for datoen for indvielsen af det udbyggede sygehus i Kolding. Medlem af Region Syddanmark og viceborgmester i Kolding, Søren Rasmussen (DF), skriver i en pressemeddelelse, at indvielsen finder sted den 24. november klokken 11:
– Det er jo en meget stor og festlig dag, særligt for Kolding og den er naturligvis planlagt i rigtig god tid, siger Søren Rasmussen blandt andet i pressemeddelelsen.
Sygehus Lillebælt vil på et senere tidspunkt melde datoen ud for indvielsen.