Kronprinsen med vigtigt corona-nyt

Den danske kronprins Frederik har tirsdag modtaget sin første vaccine mod corona

Kronprins Frederik er blevet vaccineret. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Den danske kronprins Frederik har tirsdag modtaget sin første vaccine mod corona.

Det oplyser kongehuset på det sociale medie Instagram.

– I dag har jeg fået mit første stik. Tak til alle jer, der hjælper os på vej mod en normal hverdag igen, siger han ifølge opslaget på det sociale medie.

Dronning Margrethe fik første vaccine mod corona 1. januar.

Dagen forinden, under nytårstalen, udtrykte hun stor glæde over, at vaccinerne var kommet til Danmark.

– En glæde og en opmuntring er det, at vaccinen nu er en realitet, og at vaccinationen er gået i gang, sagde hun i talen.

 

Powered by Labrador CMS