Kronprinsesse vil have os til at åbne mere op

Kronprinsesse Victoria åbnede Stockholm Fashion Week med inderlig opfordring

Den svenske Kronprinsesse Victoria forestod tirsdag den 9. februar åbningen af Stockholm Fashion Week. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den svenske Kronprinsesse Victoria forestod tirsdag den 9. februar åbningen af Stockholm Fashion Week. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Sveriges aldeles modebevidste kronprinsesse Victoria stod tirsdag den 9. februar for åbningen af Stockholm Fashion Week, der som så meget andet i denne tid foregår digitalt på grund af corona-pandemien. Det skete med en tankevækkende tale, det svenske kongehus også har valgt at dele i et opslag på Instagram.

Se opslaget med talen lidt længere nede.

I sin tale kommer kronprinsessen med nogle tankevækkende sammenligninger omkring det at tilpasse sig den tid, vi lever i. For eksempel, at ligesom samfundet har tilpasset sig situationen med covid-19, så har den svenske modeverden taget teten i forbindelse med miljø og bæredygtighed.

– I den svenske modeindustri er det i dag normalt at have en strategi for miljø og bæredygtighed. At være i stand til at besvare spørgsmål om produktionsbetingelserne er normen, siger kronprinsessen.

– Det er mit håb, at svensk modeindustri også kan inspirere og være en rollemodel for andre på dette område. For mangfoldighed er ikke en modetrend. Det er, hvad vi er. Det er sådan, vi skal gøre tingene i og udenfor modeverdenen, siger hun.

Hun påpeger samtidig, at ‘inklusion og mangfoldighed’ driver innovation, og at det historisk har givet svenske virksomheder en fordel i forhold til konkurrenter.

Stockholm Fashion Week løber af stablen i dagene fra den 9. til den 11. februar.

Powered by Labrador CMS