Serena Williams har besøgt lille Archie

Tennis superstjernen er en af de første ikke kongelige, der har haft fornøjelsen af at se Meghans og Harrys nyfødte søn.

Udgivet Opdateret

Selv om det blot er få uger siden, han kom til verden, har lille Archie Mountbatten-Windsor allerede haft besøg af en nogle af sin mors kendis-venner. Blandt andet kiggede tennis-superstjernen Serena Williams ind for at se ham i forrige uge. Det skete i forbindelse med, at hun var på vej til Paris for at forberede sig på turneringen French Open.

Serena Williams var ledsaget af sin mand Alexis Ohanian og deres et-årige datter Olympia, skriver Mail Online.

Hun er en gammel veninde af Meghan og var gæst ved såvel hertugindens bryllup med prins Harry  og ved hendes babyshower i New York.

Meghan og Harry har i det hele taget haft masser af gæster i løbet af den seneste uge, hvor de har arbejdet på at finde ud af, hvem Archies faddere skal være.

I galleriet over artiklen kan man se nogle af de mange gæster.

Ifølge Mail Online er favoritten til rollen som gudmor Meghans bedste veninde, den canadiske mode-stylist Jessica Mulroney. Hun har har været på besøg sammen med sin fem-årige datter Ivy.

Markus Anderson, der er kreativ direktør hos Soho House, nævnes som et af topnavnene, når talen falder på hvem, der skal være gudfar. Han er blevet beskrevet som den “næstvigtigste mand i Meghans liv” og arrangerede blandt andet hendes babyshower i april, skriver Mail Online

Også lady Sarah McCorquodale og lady Jane Fellowes , prinsesse Dianas søstre, har været på besøg, og det samme gælder nogle af Harrys gamle kammerater.

Powered by Labrador CMS