Kvinde blev skubbet i å efter skænderi

Vedkommende, der skubbede til kvinden, blev efterfølgende anholdt

Kvinden strøg i vandet. Manden blev sigtet for vold. Det skete ved Åboulevarden i Aarhus. Foto: Google Street View.
Udgivet Opdateret

Der er skænderier, og så er der skænderier, der ender i Østjyllands Politis døgnrapport. Nedenstående fortælling er blandt sidstnævnte.

Det er ikke til at sige, hvad det var, de var så uenige om, den 19-årige mand og den 18-årige kvinde, der onsdag omkring klokken 16.13 skændtes i Aarhus midty.

Sikkert er det dog, at skænderiet tog en drejning, der sikrede kvinden en tur i vandet og manden en sigtelse fra politiet.

Af ukendte årsager valgte manden nemlig at slæbe kvinden ned til Åboulevarden, der går gennem Aarhus, for så at skubbe hende i vandet.

Herefter stak han af fra stedet, mens tilfældige borgere kom kvinden til hjælp.

Hun blev hjulpet op af vandet og pakket ind i et tæppe. Politiet fik efterfølgende fat i den unge mand, der blev sigtet for vold.

Powered by Labrador CMS