Kvinde skyder kæreste over kold taco

Det kan være svært at være rationel, når man er sulten.

Skurken bag skyderiet var en taco.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

Kold mad kan være en skuffelse, men skulle det absolut gå udover kæresten?

En kvinde har skudt sin kæreste, efter hun fik serveret en kold taco. Og nu kunne man fristes til at tænke, at kæresten stod bag det kolde måltid, men nej. Til gengæld blev han offer for sin kærestes vrede. Det skriver ABC 7.

Politiet i vildrede vildspor

Ifølge politiet begyndte skyderiet i Houston Texas med, at en kvinde fik en taco, der ikke var varm nok. Kvinden fik tacos sammen med sin kæreste ved en taco madvogn lige inden klokken to om natten, da skyderiet skete.

Kvinden blev irriteret, da medarbejderen i madvognen ikke ville varme hendes taco, som hun sagde var kold. Kæresten prøvede at berolige hende, men det skulle han ikke have gjort. Det fik hende nemlig til at trække en pistol.

Kæresten blev da også skudt, men det er stadig uklart, om det var med vilje i raseri eller et uheld. Politiet er i vildrede, da der ikke er nogen overvågningsvideo til at vise, hvad der skete. Det positive er til gengæld, at kæresten overlever det makabre skænderi.

Og hvad kan man så lære af det? Prøv aldrig at berolige en vred sulten kvinde med en pistol.

Powered by Labrador CMS