Kvinder vil have sjove mænd

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Kvinder vil have mænd, der har en god humoristisk sans.

En undersøgelse, som Yougov har lavet for Femina viser, at kvinder tænder mest på mænd, der har en god sans for humor. 

86 procent af de 1.327 kvinder i undersøgelsen, der er i et forhold med en mand, peger på humor som deres mands mest tilfredsstillende egenskab.

Parterapeut Mikael Hoffmann fortæller:

– Latter og humor giver sundhed, lethed og lykke og er vigtigt for at opretholde et sundt parforhold – både følelsesmæssigt og fysisk. Det er godt for helbredet, fordi latter og humor er en sikker og effektiv måde at frigive ophobede fysiske og følelsesmæssige spændinger på. Med humor forstørrer man jo ting, så de bliver komiske og dermed lettere at komme over. Et skænderi kan for eksempel få et bedre udfald, hvis man i forvejen har en god basis med humor i parforholdet. Det giver et pusterum i hverdagen, og det tror jeg er grunden til, at kvinder er så interesserede i, at der er humor i parforholdet.

Noget kan altså tyde på, at vi kvinder finder sammen med mænd, som vi finder sjove. Parterapeut Mikael Hoffmann forklarer, hvorfor det er vigtigt for manden at kunne få sin mage til at grine.

– Vi mænd er i grunden ret primitive og naive. Hvis vores kvinde er glad, tror vi, det er OS, der har gjort hende glad, og det gør os stolte og mere maskuline med selvtillid og højere selvværd. Det kan udtrykkes i fire ord: Happy Wife. happy life.

Hvad er kvinderne så mest utilfredse med?

1. Evner på et dansegulv – 27 procent

2. Evne til at forføre dig – 21 procent

3. Seksuel opfindsomhed – 19 procent

4. Hjælp til det praktiske i hjemmet – 18 procent

5. Lyst til sex med dig + evne til at tilfredsstille dig seksuelt – 11 procent

6. Hårvækst på kroppen – 10 procent

Powered by Labrador CMS