Læge advarer: Her må du ikke tage dine børn med på ferie

Stadig flere børn bliver syge eller kommer til skade, når de rejser med forældrene til Asien.

Asiatiske ferieparadiser som Thailand harmonerer dårligt med småbørn. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE SYGDOMME BØRN RISIKERER AT FÅ PÅ REJSEN. (Foto: Shutterstock)
Asiatiske ferieparadiser som Thailand harmonerer dårligt med småbørn. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE SYGDOMME BØRN RISIKERER AT FÅ PÅ REJSEN. (Foto: Shutterstock)
Udgivet Opdateret

Der er lækkert på drømmestrandene og i det dejlige klima i Asien. Men det kan godt være, du lige skal overveje, om det er værd at tage hele familien med.

Det advarer lægen Per Kristian Opheim mod. Han er kontakt- og ledsagerlæge hos SOS International:

– Forældre bør ikke have børn med uden for Europa, Nordamerika eller Australien før barnet er gammel nok til selv at kunne huske turen, siger lægen til NTB.

Lægen har et indgående kendskab til sygdomsbilledet i de mere eksotiske dele af verden, og han har en klar holdning:

– Børn under fem år bør ikke rejse til Asien eller Afrika. Grunden til det er først og fremmest at bakteriefloraen er anderledes. Når barnet bliver større og har en større krop, så bliver de ikke så let dehydrerede ved sygdom, siger han.

Gode råd

– Mave-tarminfektioner og feber er langt de fleste sygdomstilfældene. De er sjældent alvorlige, men det kan selvfølgelig være frustrerende og skabe bekymring – og så er det synd for barnet. Så hjælp barnet med god hygiejne, især håndhygiejne, siger han.

Han tilføjer videre til forældre, der overvejer at rejse med deres barn til Asien:

– Giv barnet masser af vand, som du har købt på flaske. Pas ekstra godt på spædbørn. Hold dem i skyggen og giv dem gerne let, dækkende tøj på, for de bliver også let solbrændt. Og beskyt dem mod myg, for der er denguefeber i Asien.

Hans vigtigste råd er dog et andet:

– Lad aldrig barnet være ude af syne i nærheden af vand. Hold altid øje med dit barn ved swimmingpools eller på stranden, for det kan gå frygteligt galt, siger han.

Skal du have børn med til udlandet… skal du også huske dette

Pas til børn er – stik mod hvordan det har været – en nødvendighed. Tidligere kunne man som forælder få skrevet sine børn op til en vis alder ind i sit eget pas, og dermed havde begge rejsehjemmel til a forlade Danmark og besøge det store vidde udland.

Sådan er det ikke længere, for nu skal alle være i besiddelse af eget pas. Det gælder også børn. Reglerne lægger helt fast, og det er altså uanset alder, køn og alt andet. Desuden skal dit barn møde personligt i Borgerservice i sin hjemmekommune for at få udstedt et pas til børn.

Det tager tre uger at få lavet det nye pas til børn som til voksne. Du kan vælge at få passet tilsendt med posten eller at hente passet i din Borgerservice.

Når passet skal laves

Når du møder op i Borgerservice for at få lavet pas til børn skal du være opmærksom på følgende – så er du sikker på, at det hele går glat igennem.

Barnet skal med i Borgerservice uanset barnets alder.
Barnets gamle pas eller en originale dåbs- eller navneattest skal medbringes.
Du skal medbringe et gyldigt pasfoto af barnet.
Legitimation på forælder (for eksempel sygesikringsbevis, pas eller kørekort) skal også medbringes.
En underskrevet samtykkeerklæring er også vigtig.

Powered by Labrador CMS