Skip to main content

Lider du af en eller flere af de otte folkesygdomme?

Folkesygdomme er kendt for at ramme bredt. Vi har samlet information om otte af dem.

Lider DU af en folkesygdom, eller kender du en, der gør? Fotocollage: Scanpix.  SE DE OTTE FOLKESYGDOMME I GALLERIET.
Lider DU af en folkesygdom, eller kender du en, der gør? Fotocollage: Scanpix. SE DE OTTE FOLKESYGDOMME I GALLERIET.
Type 2-diabetes er også kendt som sukkersyge. Er man hårdt ramt, kan sygdommen kræve insulinbehandling. Sygdommen er kronisk, og den kan føre til øjensygdom, nyresygdom, nervesygdom og øget åreforkalkning. Det er svært at opgøre, hvor mange danskere der faktisk lider af sygdommen, da rigtig mange har det uden at vide det. Vurderingen er, at op mod 150.000 danskere lider af Type 2-diabetes, og at lige så mange mennesker har det uden at vide det. Foto: Scanpix.
Type 2-diabetes er også kendt som sukkersyge. Er man hårdt ramt, kan sygdommen kræve insulinbehandling. Sygdommen er kronisk, og den kan føre til øjensygdom, nyresygdom, nervesygdom og øget åreforkalkning. Det er svært at opgøre, hvor mange danskere der faktisk lider af sygdommen, da rigtig mange har det uden at vide det. Vurderingen er, at op mod 150.000 danskere lider af Type 2-diabetes, og at lige så mange mennesker har det uden at vide det. Foto: Scanpix.
Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der ifølge Sundhedsstyrelsen dækker over alle grader af psykisk sygdom, både skizofreni, depression, stress, angst og meget andet. Man vurderer, at 20% af den danske befolkning i løbet af ét år vil blive ramt af en form for psykisk lidelse. Foto: Scanpix.
Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der ifølge Sundhedsstyrelsen dækker over alle grader af psykisk sygdom, både skizofreni, depression, stress, angst og meget andet. Man vurderer, at 20% af den danske befolkning i løbet af ét år vil blive ramt af en form for psykisk lidelse. Foto: Scanpix.
Overfølsomhedssygdomme er et samlet begreb for sygdomme, man lider af, hvis man reagerer på påvirkninger, de fleste ikke gør. Tænk astma, høfeber og anden allergisk snude; eksempelvis fødevareoverfølsomhed. 87% af den danske befolkning er ramt af en eller flere af disse sygdomme. Foto: Scanpix.
Overfølsomhedssygdomme er et samlet begreb for sygdomme, man lider af, hvis man reagerer på påvirkninger, de fleste ikke gør. Tænk astma, høfeber og anden allergisk snude; eksempelvis fødevareoverfølsomhed. 87% af den danske befolkning er ramt af en eller flere af disse sygdomme. Foto: Scanpix.
Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en tilstand, hvor knoglemassen og -styrken er reduceret så meget, at man kan brække en knogle selv ved beskedne belastninger. Det skønnes, at 300.000 danskere lider af knogleskørhed. Foto: Scanpix.
Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en tilstand, hvor knoglemassen og -styrken er reduceret så meget, at man kan brække en knogle selv ved beskedne belastninger. Det skønnes, at 300.000 danskere lider af knogleskørhed. Foto: Scanpix.
Sygdomme og gener, der rammer led, sener, knogler og muskler kaldes muskel- og skeletsygdomme. Det dækker over helt almindelige rygsmerter til knogleskørhed – og alt derimmellem. I 2000 havde 51% af den danske befolkning over 16 år haft en form for smerter eller ubehag i denne sammenhæng over en 14-dagesperiode. Foto: Scanpix.
Sygdomme og gener, der rammer led, sener, knogler og muskler kaldes muskel- og skeletsygdomme. Det dækker over helt almindelige rygsmerter til knogleskørhed – og alt derimmellem. I 2000 havde 51% af den danske befolkning over 16 år haft en form for smerter eller ubehag i denne sammenhæng over en 14-dagesperiode. Foto: Scanpix.
Kronisk obstruktiv lungesygdom er bedre kendt som KOL. Der er tale om en permanent nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen er uhelbredelig og kaldes også for rygerlunger, da mange får KOL som følge af tobaksrygning. Tal fra WHO viste, at dødeligheden af KOL i 1999 var højere i Danmark end i de andre europæiske lande. Foto: Scanpix.
Kronisk obstruktiv lungesygdom er bedre kendt som KOL. Der er tale om en permanent nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen er uhelbredelig og kaldes også for rygerlunger, da mange får KOL som følge af tobaksrygning. Tal fra WHO viste, at dødeligheden af KOL i 1999 var højere i Danmark end i de andre europæiske lande. Foto: Scanpix.
Hjertekarsygdomme dækker over en række forskellige sygdomme og lidelser, herunder blodpropper i hjertet og hjernen samt hjerneblødninger. Fra 1987 til 2000 steg antallet af danskere, der havde en hjertekarsygdom, med 1%. Foto: Scanpix.
Hjertekarsygdomme dækker over en række forskellige sygdomme og lidelser, herunder blodpropper i hjertet og hjernen samt hjerneblødninger. Fra 1987 til 2000 steg antallet af danskere, der havde en hjertekarsygdom, med 1%. Foto: Scanpix.
Cancer, også kendt som kræft, består af en række forskellige sygdomme, eksempelvis hudkræft, lungekræft, leukæmi, bryst-kræft, livmoderkræft og kræft i hjernen. I 1999 levede der 203020 personer i Danmark med en kræftdiagnose. Foto: Scanpix.
Cancer, også kendt som kræft, består af en række forskellige sygdomme, eksempelvis hudkræft, lungekræft, leukæmi, bryst-kræft, livmoderkræft og kræft i hjernen. I 1999 levede der 203020 personer i Danmark med en kræftdiagnose. Foto: Scanpix.

Folkesygdomme er, som navnet hentyder til, sygdomme, der er udbredt blandt den danske befolkning. Ifølge Denstoredanske.dk katgoriseres sygdomme som folkesygdomme, når de forekommer særligt hyppigt i en befolkning, altså hos mindst én procent af befolkningen – eksempelvis hjertekarsygdomme.

De sygdomme, der kaldes folkesygdomme, har ændret sig meget hen over årene. I 1800-tallet var tuberkulose, mæslinger og gigtfeber eksempler på sygdomme, der slet ikke er så udbredte i dag, som de var dengang. I dag tegnes der et andet billede af, hvad vi rammes af.

Otte folkesygdomme forklaret

Newsbreak.dk har taget udgangspunkt i arbejde udført om emnet af Statens Institut for Folkesundhed. I 2005 udgav instituttet en rapport om folkesygdomme, rapporten har dannet grundlag for denne artikel.

Du kan i galleriet orientere dig om de otte sygdomme, der i dag kategoriseres som værende folkesygdomme. Der er ikke tale om de sygdomme, der var folkesygdomme i 1800-tallet. Billedet har ændret sig, fordi vores sociale og økonomiske forhold har ændret sig.

Samtidig har sundhedsvidenskaberne gennem de seneste generationer udviklet vaccinationer og generelt forbedret måden, hvorpå vi behandler sygdomme på. Vores øgede gennemsnitsalder har også gjort, at sygdomme, der primært rammer ældre mennesker, i dag kan kategoriseres som folkesygdomme.

 

Del din kommentar