Medie: Auken skrider fra Radikale Venstre

Hun søger ifølge Ekstra Bladet over til Socialdemokratiet

Ida Auken forlader angiveligt Radikale Venstre. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Radikale Ida Auken forventes at melde sig ud af partiet Det Radikale Venstre for at blive socialdemokrat.

Det skriver Ekstra Bladet fredag morgen.

Ifølge Ekstra Bladet har Ida Auken allerede meddelt den radikale leder Sofie Carsten Nielsen, at hun melder sig ud af folketingsgruppen og partiet.

I stedet vil Ida Auken gå over til Socialdemokratiet.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ida Auken.

For blot fem dage siden smuttede også Jens Rohde fra partiet og er nu blevet løsgænger i Folketinget.

Ida Auken er for øjeblikket sygemeldt med stress.

Powered by Labrador CMS