Én ting kan få Harry og Meghan til at gå hjemmefra

Efter prins Harry og Meghan er flyttet til Los Angeles forlader de kun hjemmet for at hjælpe til med velgørende projekter.

Der er kun én ting, der kan få Harry og Meghan til at forlade deres hjem i Los Angeles. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: REUTERS/Toby Melville/File Photo
Der er kun én ting, der kan få Harry og Meghan til at forlade deres hjem i Los Angeles. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: REUTERS/Toby Melville/File Photo
Udgivet Opdateret

I hele verdenen raser coronavirus fortsat. I USA har sygdommen haft indflydelse på millioner af borgere, der enten har oplevet sygdommen, er blevet arbejdsløs, mangler mad eller noget helt andet.

Nogle af de ting har prins Harry og hustruen Meghan haft fokus på, efter de er flyttet til Los Angeles. De tidligere royale par forlader nemlig kun deres hjem for at udføre velgørende projekter, skriver Harper’s Bazaar.

Artiklen fortsætter efter videoen

Deler måltider ud

Efter den 31. marts 2020 har Harry og Meghan ikke royale pligter at se til, da de valgte at træde tilbage som royale medlemmer.

Det har betydet, at de kunne bruge tiden på andre ting. Siden familien – der også inkluderer sønnen Archie – er flyttet til Los Angeles er de i løbet af pandemien blevet set i offentligheden, når de har hjulpet til ved velgørende formål.

Faktisk er parret blevet set tre gange, siden de flyttede. Her har parret samarbejdet med Project Angel Food, der leverer måltider til personer i området, der er i risiko for at få sygdommen på grund af et svækket immunforsvar, og derfor ikke kan forlade deres hjem.

En kilde har fortalt det amerikanske magasin, at netop det arbejde er eneste grund til, at Harry og Meghan forlader deres eget hjem. Og at det kun er velgørende arbejde, der er grund nok for parret til at skulle gå udenfor hjemmets fire vægge.

Spørger ind til alle

Parret er blevet en stor del af Project Angel Food, og arrangørerne bag er imponeret over Harry og Meghans arbejde.

– De var meget interesseret i hver eneste person, de mødte. De stillede mange spørgsmål om klienter, om hvordan maden bliver lavet, og hvor meget mad, der bliver lavet. Vi talte om, hvordan måltiderne er tilpasset hver eneste klient. De mødte vores kokke, og så blev de informeret om protokollerne for afstanden, når måltiderne skal leveres, fortalte Richard Ayoub, der der direktør for Project Angel Food.

Ifølge kilder har Harry og Meghan udtrykt, at de under coronakrisen føler sig hjælpeløse. Og at de bare har i sinde at hjælpe andre igennem krisen.

Powered by Labrador CMS