Narko-far med børn i bil anmelder skyderi

Sandheden var dog en helt anden.

Politiet rykkede talstærkt ud efter en anmeldelse om et skyderi. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En 36-årig mand ringede søndag klokken 13.21 til politiet og fortalte, at han kørte rundt i nærheden af Ulstrup med en ven, der var blevet skudt i maven.

Det skulle vise sit, at sandheden var en helt anden.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi rykkede talstærkt ud til stedet, men da de på Hammelvej fandt frem til manden, der ringede, viste det sig, at der ikke var hold i anmeldelsen.

Den 36-årige mand sad bag rattet i en bil, hvor hans to små børn også befandt sig.

En narkometertest viste, at den 36-årige var påvirket af narko, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. En patrulje kørte børnene hjem til deres mor, og de sociale myndigheder blev underrettet.

En 36-årige erkendte, at scenariet med den skudsårede mand var opstået i hans hoved. Han blev efter anholdelsen frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling.

“Østjyllands Politi ønsker p.t. ikke at komme med yderligere oplysninger i sagen”, slutter pressemeddelelse..

Powered by Labrador CMS