Nu sletter Facebook disse profiler

Et rekordantal falske brugere er blevet fjernet fra Facebook. De lægger op til for meget had ifølge BBC.

Udgivet Opdateret

I perioden oktober 2018 og til marts 2019 har Facebook fjernet mere end tre milliarder falske profiler.

Det er et rekordantal af falske brugere, der er blevet fjernet.

Det viser en ny rapport fra Facebook ifølge britiske BBC.

Facebook forklarer, at de så sig nødsaget til at fjerne de falske profiler på grund af, hvad der beskrives som “andre typer indhold”.

På mange af profilerne var indhold som vold, børneporno og propaganda.

Størstedelen af personerne bag de falske profiler lægger op til had via opslag, kommentarer og lignende. Det strider imod Facebooks betingelser.

Pas på falske konkurrencer

Rapporten viser desuden, at for hver 10.000 sider, der er vist på Facebook, har færre end 14 brugere set nøgenhed, omkring 25 personer har set voldeligt indhold og færre end tre personer har set misbrug af børn eller terroristpropaganda.

I alt er fem procent af de månedlige aktive brugere på Facebook falske profiler.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet findes der desuden en lang række falske konkurrencer på det sociale medie, man som bruger skal passe på med at blive narret af.

I galleriet ovenfor kan du se gode råd til, hvordan du undgår at blive narret af falske konkurrencer på Facebook.

Powered by Labrador CMS