Nu stiger antallet af corona-indlagte igen

450 er det seneste døgn registreret smittet med coronavirus, det er 0,42 procent af de testede

Arkivfoto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

Det seneste døgn er antallet af indlagte med coronavirus steget med seks til 254. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er første gang i en uge, at der er sket en stigning i antallet af indlagte.

Det hører med til historien, at der som regel bliver udskrevet færre patienter fra hospitalerne i weekender.

Siden søndag er 450 personer registreret smittet med coronavirus.

Det sker på baggrund af 106.113 prøver. Det giver en positivprocent på 0,42.

Yderligere fem personer er døde, mens de har været smittet med coronavirus.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS