Skip to main content

Nye tal chokerer: Så mange går på arbejde med smerter

Nye chokerende tal viser, at forbløffende mange danskere går på arbejde med ondt i kroppen.

Der findes syv forskellige indholdsstoffer i den smertestillende medicin, man kan købe i håndkøb. KLIK IGENNEM GALLERIET, OG SE HVORDAN DE FORSKELLIGE STOFFER VIRKER, OG HVORNÅR DU SKAL VÆLGE DE FORSKELLIGE PRÆPARATER. Foto: Scanpix
Der findes syv forskellige indholdsstoffer i den smertestillende medicin, man kan købe i håndkøb. KLIK IGENNEM GALLERIET, OG SE HVORDAN DE FORSKELLIGE STOFFER VIRKER, OG HVORNÅR DU SKAL VÆLGE DE FORSKELLIGE PRÆPARATER. Foto: Scanpix
Paracetamol er det mest anvendte smertestillende stof. Det mest kendte præparat med paracetamol er Panodil, men man kan også få paracetamol fra en række andre producenter, og der er ikke nogen forskel på, hvilket mærke, man køber. Paracetamol virker smertestillende og febernedsættende. Det kan anvendes mod smerter som for eksempel hovedpine, menstruationssmerter og muskelsmerter eller ved feber. Paracetamol har generelt få bivirkninger og er derfor det smertestillende præparat, man hyppigst anbefaler. Foto: Scanpix
Paracetamol er det mest anvendte smertestillende stof. Det mest kendte præparat med paracetamol er Panodil, men man kan også få paracetamol fra en række andre producenter, og der er ikke nogen forskel på, hvilket mærke, man køber. Paracetamol virker smertestillende og febernedsættende. Det kan anvendes mod smerter som for eksempel hovedpine, menstruationssmerter og muskelsmerter eller ved feber. Paracetamol har generelt få bivirkninger og er derfor det smertestillende præparat, man hyppigst anbefaler. Foto: Scanpix
Ibuprofen er et NSAID (non-steroid antiinflammatorisk lægemiddel). Ibuprofen dæmper inflammation (fx som følge af slag eller en forstuvning), virker smertestillende og febernedsættende.  Ved inflammatoriske smertetilstande er den smertestillende effekt større end ved brug af paracetamol. Ibuprofen kan derfor især bruges ved muskel- og ledsmerter, men kan også være effektivt mod menstruationssmerter. Man kan få Ibuprofen-præparater både som piller og i gel, der kan smøres på et ømt område og virke lokalbedøvende. Foto: Scanpix
Ibuprofen er et NSAID (non-steroid antiinflammatorisk lægemiddel). Ibuprofen dæmper inflammation (fx som følge af slag eller en forstuvning), virker smertestillende og febernedsættende. Ved inflammatoriske smertetilstande er den smertestillende effekt større end ved brug af paracetamol. Ibuprofen kan derfor især bruges ved muskel- og ledsmerter, men kan også være effektivt mod menstruationssmerter. Man kan få Ibuprofen-præparater både som piller og i gel, der kan smøres på et ømt område og virke lokalbedøvende. Foto: Scanpix
Diclofenac og piroxicam er ligesom ibuprofen og Acetylsalicylsyre NSAID’er. De findes kun i stoffer til “udvendig” brug i form af gel, der virker lokalt smertestillende. Geler, der indeholder ibuprofen eller diclofenac har bedre dokumentation for effekt end piroxicam, hvorfor det generelt anbefales at anvende geler med ibuprofen eller diclofenac fremfor piroxicam. Foto: Scanpix
Diclofenac og piroxicam er ligesom ibuprofen og Acetylsalicylsyre NSAID’er. De findes kun i stoffer til “udvendig” brug i form af gel, der virker lokalt smertestillende. Geler, der indeholder ibuprofen eller diclofenac har bedre dokumentation for effekt end piroxicam, hvorfor det generelt anbefales at anvende geler med ibuprofen eller diclofenac fremfor piroxicam. Foto: Scanpix
Acetylsalicylsyre er ligesom ibuprofen et NSAID og det virker i store træk ligesom ibuprofen. Det findes i knedte præparater som Kodimagnyl og Treo. Flere af dissse typer medicin indeholder også andre aktive stoffer som koffein og kodein. Man bør ifølge Sundhedsstyrelsen hellere vælge medicin med ibuprofen end midler med acetylsalicylsyre, fordi det har samme effekt, men acetylsalicylsyre giver oftere ubehagelige bivirkninger i form af mavegener. Foto: Scanpix
Acetylsalicylsyre er ligesom ibuprofen et NSAID og det virker i store træk ligesom ibuprofen. Det findes i knedte præparater som Kodimagnyl og Treo. Flere af dissse typer medicin indeholder også andre aktive stoffer som koffein og kodein. Man bør ifølge Sundhedsstyrelsen hellere vælge medicin med ibuprofen end midler med acetylsalicylsyre, fordi det har samme effekt, men acetylsalicylsyre giver oftere ubehagelige bivirkninger i form af mavegener. Foto: Scanpix
Koffein virker opkvikkende og bruges i nogle typer smertestillende medicin. Det har muligvis en effekt mod nogle typer af hovedpine. Ved brug af koffeinholdige smertestillende håndkøbslægemidler giver én tablet cirka samme mængde koffein som ½-1 kop kaffe. Foto: Scanpix
Koffein virker opkvikkende og bruges i nogle typer smertestillende medicin. Det har muligvis en effekt mod nogle typer af hovedpine. Ved brug af koffeinholdige smertestillende håndkøbslægemidler giver én tablet cirka samme mængde koffein som ½-1 kop kaffe. Foto: Scanpix
Kodein er et opioid, som i kroppen omdannes til morfin. Der er blandt andet kodein i Kodimagnyl. Mængden af kodein, der findes i håndkøbsmedicin er dog formentlig for lav til at give en mærkbar smertestillende effekt, og man skal være opmærksom på, at kodein kan virke afhængighedsskabende. Foto: Scanpix
Kodein er et opioid, som i kroppen omdannes til morfin. Der er blandt andet kodein i Kodimagnyl. Mængden af kodein, der findes i håndkøbsmedicin er dog formentlig for lav til at give en mærkbar smertestillende effekt, og man skal være opmærksom på, at kodein kan virke afhængighedsskabende. Foto: Scanpix

Hver fjerde dansker spiser smertestillende medicin mindst en gang om ugen for at klare deres arbejde.

Det viser en ny rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har lavet blandt et repræsentativt udsnit af danskerne for Avisen.dk.

Her svarer hver fjerde, at de mindst en gang om ugen tager smertestillende medicin for at kunne passe deres arbejde, mens mere end hver sjette dansker må ty til pillerne hver dag for at klare jobbet.

Ifølge Johan Hviid Andersen, ledende overlæge og professor ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er det særligt danskere i hårde fysiske jobs, der går på arbejde med ondt i kroppen.

– Vi ser blandt andet flere og flere håndværkere, der døjer med smerter, når de går på arbejde, og som er alvorligt bange for, at deres krop siger stop, før de kan gå på pension, siger Johan Hviid Andersen til Avisen.dk.

Ældre tager meget, meget mere medicin

I rundspørgen svarer mere end femte lønmodtager mellem 50 og 59 år, at de tager smertestillende medicin hver dag.

Det er næsten en fordobling, hvis man sammenligner med deres ti år yngre kollegaer.

Lige nu stiger pensionsalderen gradvist for alle danskere, og ifølge Johan Hviid Andersen bliver de danske politikere nødt til at stoppe den udvikling så hurtigt som muligt.

– Vi har en idé om, at alle mennesker kan og skal arbejde 37 timer om ugen hele deres arbejdsliv, uanset hvor hårdt deres job er, og hvor længe de har været på arbejdsmarkedet. Det er fuldstændig hul i hovedet, siger Johan Hviid Andersen til Avisen.dk.

Han mener, at mange vil blive nedslidt, hvis ikke politikerne skruer ned for pensionsalderen for danskere i fysisk hårde jobs.

I brancheorganisationen Dansk Byggeri har man stort fokus på at undgå, at de ansatte i byggeriet bliver slidt ned, oplyser arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

– Der er en tendens til, at vi får mere i ondt i kroppen, når vi bliver ældre, og det er vigtigt at sikre, at arbejdet ikke gør det værre, siger Mette Møller Nielsen til Avisen.dk.

Arbejdsmiljøchefen henviser blandt andet til, at Dansk Byggeri rådgiver byggevirksomheder og deres ansatte i at bruge ny teknologi til at undgå tunge løft og skadelige bevægelser.

Udover håndværkere er det ifølge overlæge Johan Hviid Andersen ofte ansatte i sundhedssektoren, som for eksempel rengøringsassistenter og sygeplejesker, der kommer ind ad døren på landets arbejdsmedicinske klinikker med ondt i kroppen.

– Der er ingen tvivl om, at der er opgaver i sundhedsvæsnet, der er hårde for kroppen. Derfor arbejder vi også intensivt med at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø på landets hospitaler, siger Anders Kühnau (S), formand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, til Avisen.dk.

Del din kommentar