Nyt studie giver os mere indsigt i stofskiftet

Enæggede tvillinger spiste det samme og oplevede noget forskelligt.

Det nye studie viste, at på overfladen virkelig ens mennesker reagerede vidt forskelligt på den samme mad. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

De fleste har nok en ven eller en kollega eller et familiemedlem, der kan spise, hvad vedkommende har lyst til uden at skulle spekulere over, hvor maden nu sætter sig på kroppen. Deres metabolisme virker til at fungere helt perfekt, og for nogen er det misundelsesværdigt, at de ikke selv har det sådan med deres krop.

BBC omtaler i en artikel om metabolisme ny forskning, der viser, at enkeltindivider omsætter nogle former for mad hurtigere end andre, og spørgsmålet er derfor nu, om den viden kan bruges til give mennesker et lettere forhold til mad på.

Hvad er metabolisme?

Sundhed.dk skriver, at metabolisme er “en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.” Med andre ord er metabolisme det, der sker i din krop, når den blandt andet omsætter vand og mad til de stoffer, din krop har brug for for at fungere i hverdagen.

Der findes, ifølge Sundhed.dk to måder, hvorpå metabolismem kan forstyrres. Det ene er, hvor meget og hvor lidt du drikker og spiser. Det andet er arveligt betinget, og det kan man ikke lave om på med medicin eller andre indgreb. Sundhed.dk skriver dog, at man kan kontrollere sin metabolisme via kost og livsvaner.

Ny viden

BBC skriver om et nyt studie, hvor 1100 deltagere blev målt på den mad, de spiste, at der var himmelvid forskel på, hvordan deltagernes kroppe responderede på præcist den samme type mad. BBC har talt med tre eksperter om den nye viden, blandt andet med Tim Spector, der står bag studiet af de 1100 personer. Blandt deltagerne var der blandt andet enæggede tvillinger, og selvom de spiste præcist det samme, reagerede deres kroppe ikke ens på kosten.

I Tim Spectors undersøgelse fandt man indikationer på at folk, der har succes med at lægge deres liv og kostvaner om, måske har fået succes, fordi de har ramt helt rigtigt i forhold til mad de har valgt til og fra.

Fremtiden

BBC har også talt ernæringseksperten doktor Giles Yeo, der siger, at man på den ene side godt kan anrette sin kost på en måde, der får ens metabolisme til at fungere bedre for en personligt, men den arveligt betingede metabolisme kan man altså ikke ændre på.

Derfor findes der dog alligevel noget, man kan gøre sig for sig selv, ifølge Giles Yeo.

Han anbefaler motion, der giver mening, om det så er hundeluftning, havearbejde eller løbeture, da det øger ens forbrænding, og at man derudover gør, hvad man kan for at øge ens muskelstyrke.

Hvis man arbejder stillesiddende og sjældent bevæger sig, kan man indledningsvist prøve at bevæge sig aktivt 20-30 minutter om dagen, om det så er i form af løb, raske gåture eller noget tredje. Alt sammen kan det være med til at give kroppen bedre muligheder for at bearbejde det, vi stopper i hovedet.

Powered by Labrador CMS